Zero Waste forspiring

Jeg er rigtig blevet grebet af det her med at forspire afgrøderne til køkkenhaven. Det er vild fascinerende, at man kan tage et lille bitte frø, og forvandle det til mad på bordet.

Der findes rigtig meget forspirings-grej derude, og man kunne snildt købe sig fattig i ting, som man absolut ikke kan undvære, men for mig er der gået sport i at gøre det så miljørigtigt som muligt.

Mine forspiringspotter bliver lavet med en potmaker af gamle aviser. Potmakeren fandt jeg i en genbrugsbutik til, jeg tror ikke jeg gav mere end 20 kroner for den, og den fungerer rigtig godt.

Jeg synes, at det er lettest at vande de små potter nedefra, så derfor står de på nogle flotte fade – de står jo i vindueskarmen, så jeg det må gerne se lidt pænt ud, synes jeg. Fadene er også købt i genbrug, og består af et par serveringsfade i rustfri stål med teaktræs håndtag, og et gammelt kagefad i glas.

Det er en rar følelse, at kunne genbruge flotte gamle fade og aviser på denne måde, og hvis du spørger mig, er der meget pænere end grønne og sorte plastbakker.

Nu mangler jeg bare at blive selvforsynende med frø ;0)

Hvis du også gerne vil i gang med at forspire, så er der en rigtig god og nem guide her.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Zero Waste forspiring

  1. Hej Nana
    Jeg kan godt forestille mig, at zinkbakkerne også er flotte – har du fotos af dem på din blog?
    Pia

  2. Jeg havde tænkt at jeg skulle have en potmaker, men så fald jeg over soilblockere, og nu forsøger jeg mig med dem i år. Det virker indtil videre 🙂 Jeg har mine jordterninger i fine zinkbakker som ser pæne ud i vindueskarmen og som vil klæde det drivhus jeg måske engang får 🙂 Jeg er heller ikke til plastikbakker.
    Fortsat god fornøjelse med forspiringen, Pia!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *