Zero Waste for dummies

Jeg har fået en ny hobby! En hobby, som med sikkerhed kommer til at drive folkene omkring mig til vanvid, men jeg trøster mig med, at da mit motto plejer at være “lidt er bedre end ingenting”, så er der lang vej til at blive fanatisk ;0)

Dem der har læst med længe ved, at jeg har fokus på økologi, og gerne vil have rene produkter, så det er der ikke så meget nyt i. Det nye består i, at jeg har fået øjnene op for, hvor mange resurser vi kan spare i hverdagen med blot lidt ekstra fokus og omtanke. Det kræver en ændret tankegang, men når først man begynder at stoppe spild i hverdagen, så begynder der at gå sport i den – i hvert fald for mig ;0)

Jeg troede faktisk, at jeg var god, men efter lidt research måtte jeg hurtigt indse, at jeg kun er nået frem til babysteps.

Første step er at mindske plastik i min hverdag. For eksempel ved at bruge en indkøbspose af stof. Sådan nogle har jeg allerede… Let nok tænkte jeg, indtil jeg kom i tanke om, hvor ofte jeg glemmer den derhjemme :0| Nå, men der har vi jo så allerede det første forbedringspunkt ;0)

Derefter lagde jeg mærke til, at jeg altid putter bananerne i de tynde gennemsigtige plastikposer… De ligger jo lige der ved siden af… til samme formål!!!! Men hør hov, der er jo ingen, der siger at man skal bruge dem, vel? I udlandet (og sikkert også i de større byer herhjemme) bruger mange medbragte stofnet til at holde styr på limefrugter, æbler og bananer. Det er jeg nok alligevel for genert til, men en lækker kurv til frugt og grønt ville give mere mening for mig at bruge, og jeg har vist allerede en i min gemmer.

Altså…

Step 1 – Huske indkøbsnettet af stof hver gang jeg handler ind

Step 2 – Droppe brugen af de tynde plastikposer til frugt og grønt

Det burde kunne lade sig gøre, ik? Der er mange flere steps i støbeskeen, så bliv endeligt hængende :0) … og skulle du ligge inde med gode tips til mindre spild i hverdagen, så del dem endeligt med os ;0)

 

Læs også: “Sy en indkøbstaske af en gammel dug”

 

 

 

 

 

Læs også: “spis mig først kassen”

 

 

 

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *