Yoga for dummies

 

Måske det er alderen, der begynder at trykke eller måske er det fordi jeg arbejder mange timer foran en computer hver dag, men jeg kan godt mærke, at kroppen kræver lidt mere vedligeholdelse end den gjorde før :0/

Mit bedste vedligeholdelsestip er Yoga, og i min verden behøver yoga ikke være 12 kvinder i en kold gymnastiksal. Næ, i min verden dyrkes yoga hjemme på stuegulvet (okay, alle slags gulve kan bruges her, men helst et uden store spejle, så man kan bevare illusionen om at man ligner en smidig og elegant professionel ;0)), med god musik i ørene, og det behøver ikke engang at tage lang tid.

Jeg starter hver morgen med en Solhilsen. Det giver en stille og rolig start på dagen, en bedre kropsholdning og bedre bevægelighed, og så er det skønt at opdage, at man bliver mere og mere smidig ;0)

Jeg håber, at jeg bliver bedre til at afsætte mere tid til at lære nye øvelser, for ud over større bevægelsesfrihed, så er en halv time med ro og dybe vejrtrækningen et kærkommen pusterum i en travl hverdag.

Jeg runder et skarpt hjørne ligemeget lidt, og kunne godt bruge flere vedligeholdelsestips ;0) Hvad gør du for at vedligeholde din krop?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *