TAK til de virksomheder der tager ansvar!

Ih, hvor bliver jeg altså bare glad, når virksomheder tager ansvar og hjælper os forbruger med at blive mere bæredygtige, uden at det kræver nogen nævneværdig indsats fra os.

Tag nu f.eks. Coops mål om at have verdens mest bæredygtige emballage. For let’s face it, det er ikke just super nemt for hr. og fru Danmark at sætte sig ind i, hvad den plastikemballage, der er pakket om vores dagligvarer, er lavet af – og indkøbsturen tager jo rigeligt af vores tid i forvejen, når vi skal stoppe op og prioritere om det er mest bæredygtigt at købe dansk, økologisk m.v. ved hver vare.

Eller Lidl, der turde fjerne plastikposerne – modigt, men absolut sejt!

Og Carlsberg, der dropper plastikken rundt om deres sixpack – Bravo!

De små butikker er også begyndt at røre på sig. Jeg har her på det sidste flere gange hørt ekspedienten spørge, om jeg kan have varen med som den er, frem for pr. automatik at hive en pose frem under disken. Ofte har vi jo bilen holdende i nærheden alligevel, og man kan tit bære en gave i hånden lige så let som i en pose (eller man kan vænne sige til at have en indkøbstaske i sin taske til).

Det handler vel i bund og grund om at ændre sine vaner, og jeg synes at det er fantastisk, at virksomhederne tager deres ansvar, og hjælper os på vej – TAK!

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “TAK til de virksomheder der tager ansvar!

  1. Ja, og hvis de også får gjort alvor af at fjerne engangsservice af plastik, har vi som forbruger slet ikke noget valg – det er rigtig godt, da det jo desværre ikke er alle, der tænker bæredygtighed, når de handler. Jeg tror at det er vejen frem – selv om jeg normalt tænker at motivation er bedre end tvang 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *