Syltede grønne tomater

Vi har svært ved at følge med tomaterne. De når simpelthen at blive overmodne og sprække inden vi får dem spist, så jeg har forsøgt mig med at sylte nogle af de grønne tomater. Det ville jo være synd, hvis de gik til spilde, og jeg har ladet mig fortælle, at de smager skønt ;0)

Jeg har forsøgt mig med denne klassiske gamle opskrift:

150 g Tomater

1 dl Økologisk lagereddike

1 dl Sukker

1 dl Vand

1/4 vaniljestang

1 Kanelstang

Tomaterne skæres i halve (eller stikkes i hvis de er små), og kommes i et skoldet sylteglas, der er skyldet med vodka.

Kom eddike, sukker, den flækkede vaniljestang og kanelstangen i en gryde og kog op.

Nu hældes lagen over tomaterne. Glasset lukkes tæt til, og sættes på køl.

De grønne tomater er først klar til at blive spist efter 2-3 uger, så I må vente med at høre, om de smager godt, til vi er nået et stykke ind i september ;0)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *