Striktrøjer for dummies

Jeg har strikket on & off siden jeg lærte det som barn, men at strikke en hel trøje, virkede som et uoverskueligt projekt. Så det var første sidste efterår, at jeg turde gribe strikkepindene og kaste mig ud i det. Modet fandt jeg via den ældgamle opskrift… søskendejalousi! Min søster lærte også at strikke som barn, men lagde pindene på hylden et sted i teenageårene, og der samlede de støv indtil sidste år, hvor hun pludselig bestemte sig for at lære at strikke strømper (et projekt jeg heller ikke turde give mig i kast med.. suk!). Det tog hende ganske kort tid at mester kunsten, og efter den overhaling indenom tænkte (den nu 7-årige Pia), at hvis hun kan så kan jeg da også ;O)

I dag er jeg vanvittig glad for at jeg blev ramt af trods, og kastede mig ud i projektet med min første færøske strik. Den tog hurtigt form, og efter små 3-4 uger var den helt færdig… med små skønhedsfejl ganske vist, men man skal jo lære at gå før man kan løbe, ik? ;O) Næste projekt blev min cardigan, i et yderst nybegyndervenlig mønster, som gør det umuligt at se eventuelle småfejl. Sidste skud på stammen er den lækre gule raglantrøje i naturuld (som jeg forudser bliver den første af mange). Den er strikket efter en opskrift fra bloggen Projecthandmade, og stod fix og færdig på lidt over en uge – se så er det sjovt at strikke ;O)

Jeg er stadig på begynder niveau, og lærer ny nyttig viden med hvert projekt. For eksempel at man skal bevare roen, når man står med det ujævne trøje efter at den sidste maske er lukket.. den bliver pænere efter vask og brug ;O) Jeg er fascineret af forvandlingen fra garnnøgle til den færdige trøje. Det er sjovt at bryde et mønstre ned til en forståelig formel, som skaber de traditionelle nordiske trøjer, som jeg synes er flotte, og jeg bliver mere og mere modig for hvert projekt – hvad skal det ikke ende med ;O)

Mit budskab er, at hvis du går med en lille drøm om at kunne trylle en garnnøgle om til noget brugbart, så er det bare om at komme i gang! Al begyndelse er svær, men jeg har endnu aldrig mødt en ”nørkler”, der ikke hjertens gerne vil dele ud af sine erfaringer, og ellers kan man finde utallige videoer på YouTube, som kan lære dig lige netop den maske du mangler. Jeg brugte selv en video fra YouTube til at lære udtagning til raglantrøjen (kan desværre ikke huske hvilken, for jeg måtte igennem flere, før jeg fandt én der fik kabalen til at gå op i mit hoved ;O)). Strikkeglad.dk har et fantastisk leksikon, b.la. med videoer, som kan hjælpe os godt på vej, og så er der jo utallige hjemmesider derude, hvor man kan samle inspiration.

Kast dig bare ud i det – det er ret sjovt ;O)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *