Strikkepindene gløder igen… endelig!

Ih, hvor har jeg savnet det her! Garnet, der løber mellem fingrene, og strikkepindenes rytmiske dans.. om og om igen. Det er altså ikke helt forkert, når man siger, at det at strikke er den rene meditation, der holder os fra vanviddets rand ;O)

Strikkeriet har desværre stået stille i et par måneder (hvor jeg har været dem utro med utallige malerruller og pensler :O/), men nu er de endelig i gang igen, for jeg skal nemlig have lavet et par yogastrømper. Jeg fandt inspirationen hos Unikarina.

Som jeg nævnte i et af mine seneste indlæg, er jeg stor fan af yoga, og har fået de skønneste omgivelser til at dyrke det i vores nye lyse soveværelse. Men det er altså lidt koldt, når jeg i de tidelige morgentimer træder direkte fra den varme dyne, og ud på det kølige trægulv, så et par yogastrømper må der til – Ih, hvor jeg elsker små lette projekter, der lige kan klemmes ind hist og her :O)

Jeg er fan af, at yoga kan dyrkes overalt og ikke kræver en masse udstyr. Indtil for nylig brugte jeg faktisk slet ingenting under min træning, men så fandt jeg et lækkert yogatæppe med små skridsikre dupper på, og det er jeg altså blevet stor fan af. Det er meget mere handy end et liggeunderlag (som alligevel altid bøjer op hist og her), og kan let ligge i tasken. Jeg fandt mit i TIGER (nix, jeg får heller ikke noget for at skrive dette denne gang!), men man kan sikkert få dem flere steder.

Rigtig god torsdag til jer derude :O)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

3 thoughts on “Strikkepindene gløder igen… endelig!

  1. Griner… er det okay, at jeg venter med at vise resultatet til benene har fået lidt farve, Anja? ;0)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *