Stiklinger af Pilea og Pelargonier

Jeg vil rigtig gerne have en grøn og frodig terrasse fyldt med blomster i år (AV… der fik jeg flashback til farmors stue, som mest af alt kunne sammenlignes med Randers Regnskov… og til min teenage ed om aldrig at lade blomsterne få overtaget i mit eget hjem!!) Nå, men kan jeg ikke afskrive det med, at det i dag er moderne at fylde stue og terrasse med grønne planter? ;O)

Det kan være en dyr fornøjelse at købe planter og blomster, og når nu de siger, at det er så let selv at få dem til at gro, så skal det da afprøves, ik? Jeg er startet småt ud med to små babyskud fra en Pilea. Jeg ved ikke, om min projekt vil lykkedes, men jeg har brugt samme fremgangsmåde, som man gør med jordbær, hvor man bryder roden over til moderplanten, og sår babyskuddet alenen i en ny krukke. Nu bliver det så spændende at se, om de begynder at gro.

 

En anden blomst, der virkelig minder mig om sommer og sommerhus er Pelargonier. De er rigtig gode til krukker og ikke så sarte, så dem skal der også være plads til. De skulle være lette at tage stiklinger af, så det skal også afprøves, men jeg må vente til mine nyindkøbte Pelargonier bliver lidt større, så lige nu nøjes jeg med at plante dem om i større krukker… Så kan man jo altid nyde en kop kaffe midt i en lille solstråle på terrassen, imens man venter på at de vokser sig store ;O)

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *