Status i køkkenhaven efter ferien

Jeg var meget spændt på at se, hvordan det stod til i køkkenhaven, da vi var kommet hjem fra ferie. Den skønne, men varme og tørre, sommer er hård kost for planterne, og som den uerfarne haveejer jeg er, havde jeg ingen erfaringer med, hvor meget tørken ville betyde for vores køkkenhave. De fleste afgrøder står i selvvandingskasser, netop for at gøre det muligt at tage på sommerferie med god samvittighed – men virker det i denne tørke?

Svaret er ja – og den løsning kan jeg nu varmt anbefale! Hjemvendt fra sommerferien, kun vi nemlig trisse ud i haven på bare tæer og høste de lækreste cherrytomater, en agurk og de skønneste ærter. De smager som dem min farmor havde i hendes køkkenhave – af sol, sommer og barndommens ferier! Jeg besluttede derfor fluks, at en række slet ikke er nok til os. Der skal plantes mindst to og helst tre til næste sommer 🙂

Jeg kunne ikke dy mig for at høste et par rødbeder, nu jeg alligevel var igang, men de er stadig for små, så vi må pænt vente lidt endnu. De dog de smukkeste stængler og blade, og jeg overvejer om de mon kan bruges i salater ligesom toppen af gulerødder? Det må undersøges….

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Status i køkkenhaven efter ferien

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *