Jeg har tidligere skrevet om, at der er mange penge at spare, hvis man gider bruge lidt krudt på at undgå madspild. Jeg vil gerne spare penge, og er derfor hele tiden på jagt efter nye nyttige vaner, der kan hjælpe mit projekt lidt på vej.
Et af de steder man med fordel kan sætte ind, er ved at organisere sit køleskab. Jeg indrømmer blank, at lidt for meget god mad er gået tabt, fordi det er blevet glemt inde bagerst i køleskabet – hvilket er ret ironisk, da vi er ret god til at gemme rester :0\ Men nu har vi fået en “Spis mig først”-kasse i køleskabet. Her ligger de åbne pålægspakker, og rester fra aftensmaden, der også kan bruges som pålæg. Når vi skal smøre madpakker eller spise rugbrødsmadder kommer hele kassen ud af køleskabet. Det giver et godt overblik over udvalget. Nu bliver resterne spist op, og som ekstra bonus er madpakkerne blevet lidt mere spændende :0)
Et simpelt tip med stor effekt! Hvad er dit bedste tip til at undgå madspild?
Det var en virkelig god ide. Den tror jeg vi vil kopiere. Vores køleskab har nemlig også den uheldige vane at gemmer ting ?
Hej Jane
Dejligt at høre, at det ikke kun er mit køleskab der “gemmer” maden ;0)
Pia
Hej Anja
Er glad for at kunne hjælpe ;0)
Pia
Sikke en god ide – vi burde nok også have en kasse til åbent pålæg – det ville sikre at der ikke gemte sig noget bagerst i køleskabet 🙂
Virkelig fin idé.
Det er ét af de områder jeg selv arbejder en del på at forbedre. Jeg har desværre ingen gode tips, men jeg vil helt sikkert adoptere din idé med en “spis mig først kasse” 😀
Tak for tip
/Anja