Slip af med din oppustede mave

A38

Du kender måske fornemmelsen? Maven er udspilet, maveskindet er spændt så hårdt, at det gør ondt og det føles som om, at maven kan springe som en anden ballon hvert øjeblik…

At gå rundt med oppustet mave kan være et stort problem. Ud over den ubehagelige fornemmelse inde i kroppen, påvirker problemet også uden på. Det er knap så sjovt at åbne døren til klædeskabet, for det kan være svært at lukke bukserne, og du vælger måske lidt løsere tøj end sædvanligt?

Oppustet mave kan komme af forskellige årsager, og det kræver derfor lidt benarbejde at komme problemet til livs, men det er på ingen måde umuligt! Her finder du de hyppigste årsager til at maven bliver udspilet og forslag til, hvad du kan gøre for at få det til at forsvinde.

De hyppigste årsager til at maven bliver oppustet er:

At du spiser for hurtigt. Tænder og spyt begynder allerede at spalte maden, når vi tygger på den, og gør det dermed lettere for tarmene at fordøje maden og udvinde næringsstofferne. Det er derfor vigtigt at tage sig god tid til at spise. Sluk for tv, Ipad og telefon og giv dig selv ro til at nyde måltidet.

Oppustet mave kan også være et tegn på at du har problemer med at fordøje kulhydrater. De bakterier som nedbryder kulhydraterne i tyktarmen kan nemlig forårsage ekstra luft. Forskellige andre fødevarer kan også være skyld i at maven vokser uønsket. Det kan skyldes intolerance overfor f.eks. kaffe, alkohol, visse grøntsager og frugt eller mælk. Prøv at kortlægge hvad du har spist indenfor det sidste døgn inden maven bliver oppustet (Skriv det eventuelt ind i din telefon). Det kan hjælpe dig med at få overblik og finde synderen, at du kan sammenligne hvad du har spise fra flere episoder.

Medicin eller alvorlige tarmsygdomme kan også forårsage oppustet mave, så hvis du oplever det hyppigt uden at kunne sætte en finger på årsagen, vil jeg kraftigt anbefale dig at søge læge.

Hvis du gerne vil have din flade velfungerende mave tilbage kan du, som beskrevet ovenfor, starte med at kortlægge dine madvaner op til at problemet opstår. Hvis du får mistanke til en bestemt fødevare, så undlad at spise den i 3-4 uger, og se om det afhjælper problemet. Hvis det gør bør du fremover holde dig fra at spise denne fødevare. Intolerancen kan dog være forbigående pga. sygdom, stress eller medicin, da det kan gøre fordøjelsen ekstra følsom. Du kan altså opleve perioder, hvor en bestemt fødevare giver dig oppustet mave og andre perioder, hvor problemet ikke opstår. Hvis ikke det hjælper at holde sig fra den mistænkte fødevare, så må du leder efter en anden årsag ved igen at kortlægge dine vaner.

Sørg for at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen, og styrk din tarmflora ved at skifte morgenmaden eller et mellemmåltid ud med et syrnet mælkeprodukt.

Husk at gå på toilettet når du skal, og giv dig god tid derude. Tag eventuelt et blad eller din tablet med derud, hvis det kan få dig til at sidder derude lidt længere (også selv om Emme Gad ville rynke brynene) – du kan eventuelt bruge tiden til at læse min indlæg “400 ord om det ingen taler om” ;O)

Motion stimulerer også tarmenes bevægelse, så husk at få dig rørt. Selv en gåtur i højt tempo tæller.

Hav tålmodighed! Det kan tage lidt tid at finde årsagen og få afhjulpet problemet, men hold ud og glæd dig til at gå foråret i møde med en fladere og smertefri mave.

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *