Salat med asparges og dadler

Taber du også nogle gange pusten, når du ser den lange liste over ingredienserne til en lækker og spændende salat? Jeg opgiver ganske enkelt på forhånd, hvis listen er for lang – det bliver bare for bøvlet (jeg er åbenbart ikke kun en doven haveejer, men også en doven kok… hmm…)

Men man behøver slet ikke så mange ingredienser for at lave en god salat. Kort sagt skal en god salat bestå af 5 elementer:

  1. Noget sprødt fx salat, agurk, selleri, bønnespirer, asparges mm,
  2. Noget sødt fx frugter som dadler, appelsin, blåbær, figner, jordbær mm.
  3. Noget syrligt fx feta, æble, oliven mm
  4. Noget fyldigt/fedt fx avokado, nødder, kerner, kartofler, pasta eller ost
  5. En god dressing fx lavet af olivenolie og honning.

Denne lækre grønne salat bestå kun af

  • Salat (hjertesalat, rucola eller baby spinat)
  • Feta (salattern kan også bruges)
  • Asparges
  • Agurk
  • Græskarkerner og solsikkekerner (ristet let på en pande)
  • Dadler
  • Dressing lavet af olivenolie og flydende honning

Jeg tror, at det handler om at have basis råvarerne liggende fast i køkkenskabene, så man ikke skal bruge så mange ingredienser ud over dem. Salat, salattern, agurk, græskarkerner, solsikkekerner, olivenolie og flydende honning er fast inventar i mit køkken… og pludselig bliver det nemt og overskuelig at lave en lækker salat. Salaten er let at variere, ved blot at skifte dadlerne ud med noget andet sødt.

Er man så heldig, at der er rester tilbage dagen efter, så er madpakken hurtigt sikret, ved blot at tilsætte lidt æg, tun eller måske kyllingepålæg skåret i strimler – smart ik’ ;O)

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *