Sådan gik det med nytårsforsæt #2

Den 1. februar gav jeg mig selv den udfordring, at gå mindst 280.000 skridt i løbet af februar. Jeg har tidligere gode erfaringer med, at man kan ændre eller tillægge sig en vane efter at have holdt fast i den i 21 dage, så jeg tænkte, at dette forsæt kunne bringe mere fysisk aktivitet ind i min hverdag.

Jeg er overrasket over, hvor let det er gået – trods 1½ uge med influenza, men jeg blev selvfølgelig også hjulpet godt på vej af flytningen, som kræver en del timer på benene. Det kunne være interessant at tage udfordringen op igen senere op året og se, om resultatet bliver det samme ;O)

Der kom solskin, som jeg bad om, men jeg har vist mest af alt lignet en Michelin mand, når jeg har bevæget mig udenfor i det skønne, men virkelig kolde vejr, men det var umagen værd, for slutresultatet blev 333.523 skridt (og så er jeg jo ikke engang gået i seng endnu ) ;O)

Benene er smækket op, og jeg kan sætte flueben ved nytårsforsæt #2. Hvad nytårsforsættet for marts går ud på venter jeg lige med at løfte sløret for til i morgen…

Hvis du gerne vil vide, hvorfor i alverden jeg laver et nytårsforsæt til hver måned, kan du læse hele den forkromede bagtanke her :O)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *