
Så blev jeg endelig færdig med mit nyeste strikkeprojekt. Jeg var lidt nervøs for det endelige resultat, men efter vask er det hele faldet i hak, og jeg kan ånde lettet op :0)
Trøjen er strikket i alpakkagarn, og er derfor lækker blød at have på (det synes resten af husets beboere vist også, for jeg får ekstra mange knus, når jeg har den på ;0)
Jeg har fulgt opskriften fra Bee Stripes, men har undladt at tage ind ved ærmerne, så de får lidt ballon facon.