Retro julepynt

En sød retro nisse, magen til denne, var også at finde i min barndomshjem, så nissen her måtte helt bestemt flytte ind hos os, da jeg fandt den i en genbrugsbutik for nogle år siden. Den minder mig af en eller anden grund om lille Pers jul hos “Far til 4” (altså den ægte film fra det forrige århundred :O))

Måske er det netop er fordi det minder mig om julen fra min egen barndoms, at jeg er blevet så vild med retro julepynt. Måske er det fordi det ofte er lavet af klassiske materialer som træ, stof eller glas i stedet for plastik, og dermed (i min verden) passer meget bedre sammen med den natur vi henter indenfor for at skabe julestemningen herhjemme. Jeg er i hvert fald blevet en meget stor fan af de gamle klassikere, og nyder at støve genbrugsbutikker og loppemarkeder igennem efter nye (gamle) skatte – selv om den store kasse med julepynt allerede er fyldt til randen ;O)

Det kan være svært at vide, hvad man skal gå efter, når man står der mellem porcelænsengle til fyrfadslys og hjemmestrikkede nisser i alle størrelser og faconer. For ikke at ende ud med at skulle leje lagerplads til mit julepynt, går jeg efter ting, som allerede har fanget min interesse på Pinterest eller hjemme hos venner og bekendte.

Jeg har taget et par billeder af lidt af den skønne klassiske julepynt, som jeg har været heldig at finde, og elsker at finde frem år efter år. Måske du kan finde inspiration til selv at gå på skattejagt for at finde noget fra din barndomsjul?

De gamle juleplatter fra B&G med den smukke blå farv, der passer så godt sammen med de hvide og grønne julefarver, og så skaber de stemningsfyldte vintermotiver jul for alle pengene. Jeg glæder mig rigtig meget til at servere enten sild eller risalamande på dem i december.

De tre skønne vise mænd af træ flyttede ind foråret (ja, altså ind bag i skabet), men snart kommer de ud for at skabe julestemning.

Den runde dug af Bjarne Wiinblad var jeg heldig og finde for nylig. Jeg har længe ledt efter et utraditionelt juletæppe, og denne dug passer perfekt (ja, lige bortset fra, at det er alt for stort til vores stue – det må med under armen, når vi skal ud og kigge efter et nyt hjem, så vi er sikker på at stuen er stor nok til juletræstæppet… griner ;O))

 

Læs mere om retro julepynt her:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *