Reolmarkeder vs. Genbrugsbutikker


Når man siger genbrug, kommer man ikke udenom de traditionelle genbrugsbutikker fra diverse hjælpeorganisationer, men man kommer heller ikke længere uden om alle de reolmarkeder, der popper op i både større og mindre byer (heldigvis!).

Men hvor skal man så køre hen, når man har ryddet en eftermiddag, for at lede efter gode loppefund?

Reolmarkederne er rigtig spændende, fordi det er private, der har været i gemmerne, for at rydde ud i arvegodset. Det betyder, at der er nogle rigtige godt fund at finde, og det er et oplagt sted at kigge, hvis man leder efter noget bestemt. Men det er desværre de færreste, der sætter noget til salg, uden først lige at tjekke værdien, så der er lidt længere imellem de rigtige gode handler, hvor man får følelsen af at have gjort et kup.

Der er stor forskel på de traditionelle genbrugsbutikker. Nogle er rigtig gode, med et flot sortiment og gode priser, imens andre mest af alt minder om et sidste stop før genbrugspladsen – men det er heldigvis hurtigt gennemskuet. Min erfaring er, at der er længere mellem de rigtige lækre ting i de traditionelle genbrugsbutikker end der er på et reolmarked, til gengæld er det nemmere at gøre et rigtigt godt kup, hvor man virkelig føler at man har været heldig.

Så hvor jeg ville køre hen kommer helt an på, hvor meget tid jeg har til rådighed, og om jeg leder efter noget bestemt, som jeg er villig til at betale prisen for. For det tager betydelig længere tid, at snuse sig vej igennem et reolmarked, end det gør at støvsuge en genbrugsbutik for gode fund – men uanset hvor man tager hen, er det altid hyggeligt at gå på skattejagt, og gense gamle sjove ting fra barndommen 🙂

Ps. Det søde vækkeur er købt i en genbrugsbutik til kr. 12,50, og det virker stadig :0)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Reolmarkeder vs. Genbrugsbutikker

  1. Hej Ingrid, og velkommer her på bloggen. Mit motto er at mange bække små bliver til en stor å, så selv de små ting tæller med 🙂 Det er en hyggelig blog du har, så jeg kigger helt sikkert inf forbi igen!

  2. Hei Pia og tusen takk for besøk på min blogg. Jeg setter stor pris på nye bekjentskaper.

    Jeg er ikke så god på gjenbruk, men har noen få ting jeg har kjøpt. Blant annet er alle sengene og madrassene på gjesterommene på hytta kjøpt på gjenbruk og det er jeg så fornøyd med å ha fått til. Gjenbruk gjør meg glad i denne overmaterialistiske delen av verdenen vi lever i og som jeg også er en del av.

    God helg til deg, og klem fra Ingrid

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *