Op- og nedture i køkkenhaven anno 2017

I højbedene strutter diverse grønne og rødlige blade. Vi har nu høstet blå kartofler, små cherry tomater, rødbeder, krølsalat, krydderurter og spinat i lange baner, og det er blevet tid til at gøre status over køkkenhaven anno 2017.

Jeg er stadig positivt overrasket over, hvor lidt der skal til, før man kan træde ud af døren, for at hente grønt i haven. Det kan måske have noget at gøre med at vi har plantet i højbede, og det dermed er begrænset, hvor meget tid vi bruger på at fjerne ukrudt. Vi har selvfølgelig også været “heldige” med det danske sommervejr, da vi ikke har skulle kæmpe med høj varme og tørke – det er da altid noget, at man kan finde en lyspunkt ved den kolde danske sommer ;O)

Tomater, krydderurter, morgenfruer og krølsalat skal helt sikkert med i køkkenhaven igen til næste år. Morgenfruerne fylder godt nok meget, og bliver meget ranglet, så der skal hittes på en bedre løsning, for der er ikke plads nok i højbedene, hvis der også skal være plads til de andre afgrøder – men så er det jo godt at jeg har en hel vinter til at indsamle gode råd ;0) Spinaten gik i stok, men kan stadig spises, og den vælger vi ofte frem for krølsalaten – eller blander de to salater sammen, så jeg tror vi napper endnu en sæson  mere med den også.

Højbedene af de gamle pallerammer er et kæmpe hit. Det er absolut overskueligt at lue og vande i dem – selv for den dovne gartner, så jeg tror, at der skal tilføjes et højbed eller to mere til “familien” til foråret.

Man må sige, at jeg har fået blod på tanden af “projekt køkkenhave”, og en spirende tanke om at erstatte afgrøderne med vinterafgrøder i takt med, at vi høster højbedene og efterlader dem halvtomme, er begyndt at vokse. Jeg ville ønske, at jeg vidste mere om emnet, så bogen på natbordet må vist skiftes ud med en havebog ;O)

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *