Når man kun har grundpakken…

Vi har “kun” grundpakken, og det har stået på i snart to år… Jeg var skeptisk i starten, da en af mine yndlings sportsgrene er at lege sofapude = at sidde helt stille i et sofahjørne (tænker at det kun er et spørgsmål om tid før det bliver en officiel OL diciplin ;0)) med et blad eller et strikkeprojekt, imens tv’et kører derud af… og hvordan ville børnene tage det?

I starten havde vi stadig Netflix, så det gik faktisk over alt forventning, men jeg begyndte at blive træt af al den tid, der gik med at scrolle op og ned i udvalget af film og serier, læse beskrivelserne for blot at vende tilbage til oversigten for at lede videre… og så røg Netflix!

Nu lever vi (i nogens øjne) et oldnordisk liv, oven i købet med et af de gamle tykke fjernsyn fra det forrige århunderede, og vi er glade for det ;0)

Hvis vi mangler noget at se, støver vi en gammel dvd af, eller ser et program på dr.dk (Nix, får heller ikke noget for at reklamere her ;0)), og det kan helt klart anbefales! For nylig faldt jeg over en dvdbox med de første afsnit af Fraiser i et af mine yndlings reolmarkeder, og gensynsglæden var stor, da de første ironiske og politisk ukorrekte bemærkninger løb over skærmen – det førte mig tilbage til mine forældres stue i mine teenageår 🙂

På dr.dk ser jeg programmer som Camilla Plums have og Bonderøven, og suger nyttige tips og tricks om køkkenhaven til mig, som jeg håber vil komme mig til gavn, når årets køkkenhave skal etableres til foråret.

Min oplevelse af at sige farvel til mellem- eller store tvpakker er, at vi er blevet mere selektive med, hvad vi ser, og dermed hvad vi bruger vores tid på, hvilket klart er en forbedring fra tidligere.

Overvejer du, ligesom jeg og stadig flere og flere danskere, at spare tid og penge ved at nedsætte forbruget af ligegyldig tv? Så spring endelig ud i det (børnene overlever… Især hvis du gider spille Ludo med dem, og det har du jo tid til, når der ikke er noget spændende i tv ;0)

 

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Når man kun har grundpakken…

  1. Hej Anja, ja, din form for tv-kiggeri bliver vist mere og mere normalt, specielt blandt de unge (pyh, føler mig pludselig gammel) ;0) Det er skønt med mere tid til de kreative!

  2. Jeg kunne ikke være mere enig i din oplevelse af ligegyldigt TV 🙂
    Faktisk har jeg intet TV, (et helt bevidst valg på 3. år) og dermed ingen TV pakke. Dog har jeg Netflix.
    Jeg ser Nyheder (DR) og film (DR eller Netflix) på enten computeren eller iPaden, Synes det fungerer rigtig godt at være lidt selektiv omkring, hvad man ser. Ved at droppe TV og TV pakker oplevede jeg at få meget mere tid til det kreative, som jeg jo rigtig gerne vil.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *