Når genbrug bliver til guld

Kan du huske dengang det var totalt yt at gå i genbrugsbutikker? Den tanke sad i mig, de først par gange jeg besøgte de lokale genbrugsbutikker, men fornemmelsen forsvandt i takt med, at jeg gjorde spændende fund. De “nye” skatte er med til at give mit hjem personlighed, og de billige priser gør det mere legalt at købe noget skørt.

Det har taget tid at lære gamet. Hvad skal man kigge efter? Hvad er det værd?… For ikke at tale om, hvordan man undgår totalt at miste overblikket over hvor man har været, og hvor man skal hen på sommerens store udendørs loppemarkeder. Jeg er efterhånden blevet bedre på de fleste fronter, men jeg har stadig en del at lære, når det kommer til at prutte om prisen – men det kan da ikke kun være mig, der har det sådan, vel?

Da vi bor småt, prøver jeg at holde mig til at købe ting på min ønskeseddel. Så ved jeg hvor tingen skal stå henne, og hvilken funktion den skal opfylde, men det sjove ved at gå på skattejagt i genbrug er jo netop, at du aldrig ved, hvad du finder… eller om man overhovedet finder noget den dag. Det kan måske sammenlignes med lystfiskeri, den ene dag er der bid og den næste er der ikke, men når så man fanger en rigtig stor fisk, er man klar til at gøre det hele igen… selv i regnvejr ;0)

Jeg er altid på jagt efter inspiration til, hvordan man kan bruge genbrug, og jeg har derfor taget et par billeder af nogle af mine yndlingsfund, så jeg kan dele dem med jer – Har du også et yndlingsfund?

Blandede tallerkener giver bordet personlighed.

De skønne bambusborde leder tankerne hen på lange lyse aftener i sommerhuset. Jeg brugte dem før som sengeborde, men det er der desværre ikke plads til her, så nu står de i stuen… Indtil videre ;0)

Jeg er helt tosset med de gamle emalje skåle. Farverne er helt fantastiske, og så giver de hurtigt overblik over om alle vores nøgler er kommet med hjem :0)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *