Min egen garnbog

I løbet af de sidste par år har jeg strikket flere bluser, huer og en cardigan… nogle med et bedre resultat end andre ;0) Det er et sjovt univers at træde ind i med utallige forskellige teknikker, mønstre og garntyper.

Jeg har hovedsageligt strikket i uld, og man skulle jo tro, at uge er uld, men jeg har fundet ud af at der er stor forskel på de forskellige uldgarner. Nogle kradser, andre gør ikke. Nogle er lette at trævle op, andre er umulige at skille af igen. Nogle garner fælder rigtig meget, og jeg må tænke over, hvad jeg har på sammen med trøjen, andre gør ikke.

Når jeg har strikket en lækker trøje, haft den i brug et stykke tid, og den har fungeret perfekt, tænker jeg, at det kunne være fedt at strikke med samme type garn igen… men hvad var det nu lige det hed?

Jeg har derfor lavet en lille garnbog, hvor jeg gemmer mærkater fra garnnøgler (det er der sikkert mange garvede strikke-damer, der er vant til at gøre, er der ikke? Men jeg er stadig nybegynder i strikke-verden, og selv om tanken har strejfet mig før, har jeg først fået gjort alvor af det nu ;0) På den samme side skriver jeg et lille notat om, hvad garnet er blevet brugt til, fordele og ulemper og hvor det er købt henne.

Jeg er sikker på, at jeg bliver glad for bogen, både når jeg skal købe nyt garn, og når jeg har glemt vaskeanvisningerne på en af mine trøjer ;0)


Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Min egen garnbog

  1. Sådan en garnbog er da en kanon god idé! Den skal jeg da vist lige ha efterlignet 🙂
    For ja, der er enorm stor forskel på uldgarn. Nogle af mine trøjer er jeg super tilfreds med garnet og andre fnulrer, kradser og bliver slappe i betrækket 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *