Det går rigtig fint med at pakke gaverne bæredygtigt ind. Jeg skulle lige vænne mig til at sige “det er til en julegave, men du behøver ikke at pakke den ind”, for de fleste ekspedienter er lynhurtigt med gavepapiret på denne årstid, men nu kommer sætningen helt af sig selv – skønt.
Gaverne på fotoet er pakket ind i stofbleer og genbrugspapir fra gaver, som er komme til en af os her i huset. Derudover har jeg fundet endnu en måde at pakker gaverne bæredygtigt ind. Jeg fandt nogle flotte viskestykker på tilbud og tænkte straks, at de kunne fungere perfekt som zero waste gavepapir. Det er selvfølgelig lidt dyre end papir, men kan jo indgå som en del af gaven, og holder man øje i løbet af året, kan man sikkert finde mange flotte viskestykker i tilbudskasserne til ingen penge 🙂
Jeg bruger diverse garnrester til bånd og sløjfe, det giver et flot enkelt look, og gør gavekurven dekorativ at have stående.
Også en rigtig god idé med viskestykkerne, en virkelig brugbar indpakning 🙂
Og fint ser det ud, der i kurven.