Man kan vænne sig til meget (…eller lidt)

Vi er nu over halvvejs med forsættet om en kødfri dag om ugen og det udløser sjove og uventede kommenterer om sund mad, når jeg fortæller om det. Et af de argumenter mod sundere mad, som jeg oftest møder, er at det smager dårligere… “A38 smager surt”, “plantebaseret kød har intet med kød at gøre”, og “mandler er bare for flad i smagen, til at kunne erstatte slik!”. Og det er jo svært at argumentere imod, for det er sandheden!

Men sagen er den, at man ikke kan få en sund yoghurt, der smager ligesom den jordbæryoghurt, der aldrig har set et jordbær, men derimod smagsforstærkere og aspamtan.

Plantebaseretkød er ikke kød – det er lavet af planter! Men det smager godt, hvis det bliver lavet rigtigt (og det er faktisk slet ikke svært), og det er sundere både for dig og for miljøet!

Jeg erkender også blankt, at der er milevidt fra en lakridspipe til en håndfuld mandler… både i smag og indhold.

Men sagen er den, at hvis siger “ja” til at leve sundere, så er man nød til at vænne sig af med alle de syntetiske smage, der har sneget sig ind i vores hverdag, og bestemt normalen for hvordan mad smager.

Det gør man stille og roligt, ved at sætte en lille skål mandler (evt. dækket af mørk chokolade eller lakrids) ved siden af den store skål med lørdagsslik. Langsomt bytter du rundt på mængden indtil skålen med mandler er større end skålen med slik – og du har vænnet dig til smagen, som nu bliver normalen.

Da jeg skulle lære at “elske” A38 startede jeg med at drysse sukker og musli ovenpå. Langsomt blev mængden af sukker mindre og mindre, og efter kort tid blev smagen af A38 uden sukker “normalen”.

Det morsomme er, at når man først har vænnet sig til den rene smag af naturlige produkter, så smager en vingummibamse pludselig væmmeligt og kunstigt – interessant, ik!?

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *