Loppeguiden besøger en skøn butik i Stauning

Jeg blev meget overrasket første gang vi besøgte Pippi Antik  i en gammel lade lidt uden for Stauning. Jeg vidste godt, at butikken var stor, men da jeg har besøgt mange store lader fyldt med genbrug og (undskyld udtrykket) gammelt skrammel – ofte i et stort rod og dækket af et par centimeter gammelt gråt støv, var min forventninger nok derefter.

Vi var kørt ad “bagvejen” mellem Skjern og Ringkøbing. “Bagvejen” er den smukke snoede landevej langs fjorden, som bare er meget kønnere end hovedvejen. Da vi slog døren op til den gamle lade mødte vi 3 store velorganiserede rum fyldt med retro og antikviteter. Man kan rigtig gå på opdagelse imellem strømlinede teaktræ, gamle romantiske malede møbler med patina, dåser, keramik, elmalje eller i skyen af gamle lamper (hvilket jeg gjorde under mit seneste besøg, hvor jeg måtte tage 3 runder, for jeg blev ned med at opdage nye ting :).

Johanne har en rigtig fin samling af skønne gamle glasvaser, og som en sjov detalje, har hun til flere af vaserne skrevet en lille seddel med info om vasens historie. Der er helt sikkert meget arbejde i sådan en lille detalje, og måske er det nørderi, men for mig giver det lige det der ekstra toutch, der gør tingen ekstra interessant.

Johanne køber mange af sine varer på aktioner i Sverige, så der kommer jævntlig “nye” varer i butikken – og den viden frister jo en til at kigger derud igen og igen…. og igen ;0)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *