Lav en skøn velduftende (og billig) kropsolie på 2 minutter

Jeg undres stadig over, hvor mange penge vi bruger på hudplejeprodukter, når det er så let og billigt at lave dem selv – mig selv inklusiv! For mit eget vedkommen skyldes det helt sikkert, at det har virket uoverskueligt med de lange lister over ingredienser, som ofte følger mange opskrifter. Ingredienser som man ofte skal i specialbutikker for at finde (hvilket er den første forhindring, når man bor 50 km fra den nærmeste helsekostforretning).

Men hvis man leder længe nok, holder fast i at det skal være simpelt, og går efter at hovedparten af ingredienserne skal være at finde i køkkenskabene eller i haven, så lykkedes det faktisk til sidst at finde inspiration til nogle lækre produkter.

Her har jeg lavet en skøn kropsolie kun bestående af mandelolie og syrenolie. Man kunne godt tilføje lidt E-vitamin til olien, men jeg synes at den klarer sig fint uden.

Alt du skal bruge er:

1,5 dl Mandelolie (kan købes i Matas)

16 dråber Duftolie med syren

De to olier blandes i en lille lufttæt glas flaske, som du kan hælde af. Mandelolien kan også bruges til at lave denne skønne bodyscrub med.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *