Kan man give kartofler i gave?

Hun blev lidt lang i ansigtet, da hun så spanden, og det gjorde det bestemt ikke mindre sjovt! I år til morsdag, havde jeg besluttet, at min mor skulle have en fornuftig gave, som hun kunne bruge til noget, i stedet for en buket, der var væk igen efter en uges tid. Jeg valgte derfor at give hende en kartoffelspand, hvor jeg havde plantet læggekartofler. Gaven så derfor ud til at være en sort plastikspand med jord i – og derfor det lange ansigt ;O)

Meeen nu kender jeg jo mine forældre ret godt, og jeg havde derfor en forventning om, at de ville kunne se fidusen i gaven. Og ganske rigtigt – i den efterfølgende tid har jeg fået mange sms’er om, hvor meget planterne har groet, og hver gang vi mødes, fortæller  mor om, hvordan min far passer og plejer den fine lille spand.

Når man kun er to er kartoffelspanden rigtig god, for det er jo begrænset, hvor mange kartofler der går til en gang aftensmad. Med en kartoffelspand kan de høste nye kartofler til aftensmaden over længere tid, og så kan den jo genbruges år efter år.

Så svaret må være – JA, man kan godt give kartofler i gave. Det er faktisk et godt alternativ til dem, der allerede har alt, dem der husker at vande deres blomster og som elsker nye kartofler.

Nu krydser jeg så bare fingre for at de får en flot høst.

Ps. Nej, indlægget her er ikke sponsoreret. Det er udelukkende skrevet af begejstring over, hvordan en skør gave kan vække glæde ;0)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Kan man give kartofler i gave?

  1. Jeg håber, at min køkkenhave en dag giver så mange afgrøder, at vi kan forære dem væk, ligesom dig. Jeg ville i hvert fald selv elske at modtage dem – grønt fra have har bare meget mere smag :0)

  2. Selvfølgelig kan man give kartofler i gave 🙂 Jeg har også foræret mine hjemmedyrkede kartofler væk – og gulerødder og squash … og æg fra egne høns … Jeg havde ikke lige tænkt på at man også kan give en kartoffelspand i gave, men det er da klart at man kan. Jeg kan godt forstå at din mor værdsætter gaven 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *