Inspiration til at bo med genbrug

Når jeg kigger rundt i mit hjem, har der efterhånden sneget sig en del genbrug ind hist og her, men det gør ikke noget, for det giver bare vores hjem personlighed. Jeg kommer fra et barndomshjem, hvor man ikke måtte læne sig op ad sofapuderne (!!!), så det har været en befrielse, at kunne lægge behovet for det perfekte væk, og i stedet for lære at elske patina. Jeg vil stadig gerne have, at de ting jeg køber fra genbrug er i rigtig god stand, men det kan være sin sag, at finde en ting med 20-30 år på bagen, der ikke har på en eneste rynke med tiden (undtagen min EVA vægt, som det lykkedes mig at finde fra ny. Det var en sjov oplevelse, at åbne en 30 år gammel kasse og finde en ubrugt genstand inden i :O))

Jer, der har fulgt med længe, har hørt mig sige det før, men vi tager den lige igen ;O) Det er en kunst at indrette sig med genbrug, uden at det bliver mormors hjem man kommer ind i, når man træder over dørtærsklen, og jeg er derfor altid på udkig efter inspiration til en moderne indretning med genbrug, hvor end jeg kommer hen. Jeg vil gerne dele et par fotos af, hvordan vi bruger genbrug i vores hjem – i håbet om, at det kan give inspiration til en tur i genbrug.

Teaktræs kommoden er et af mine yndlingsfund…

Den førnævnte EVA vægt i selskab med en morsdagsplatte pynter på køkkenvæggen.

Jeg er også helt skudt i denne lysestage fra Shollert. Den er både sart og rå på samme tid – det er da ret godt fundet på. 

Denne kommode skiftede farve, efter en lidt for hård behandling af yngstemanden i huset.

Har du mon også et yndlingsfund?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

4 thoughts on “Inspiration til at bo med genbrug

  1. Hej Tina 🙂 Ja, den undskyldning bruger jeg også – man kan jo altid sælge det videre, men jeg er åbenlyst ikke lige så god til den øvelse som dig ;0) Du har også ret i at det ikke betyder noget, hvad der står under bunden. Hvis man kun køber de populære loppeting, så ender man jo ikke med en personlig indretning alligevel.

  2. Ja Anja, det er et lille bambusbord, som jeg bruger til natbord. Ønsker mig brændende en magen til, til min bedre halvdel 🙂 Ja, det kan være svært at vælge. De fleste ting er jo nøje udvalgt, og man har måske ledt efter dem i flere år (det er jo charmen ved loppefund;0))

  3. elsker også at blande gammelt med lidt nyt. kunne aldrig bo med kun nye ting. synes ikke de har personlighed som gl. ting har, det er de for nye til… Men jeg kan godt lide at finde nye gl. fund på loppemarkeder og bruge dem i min bolig, hvorefter jeg så sælger det videre igen. Det er kun arve ting jeg aldrig skiller mig af med.
    Min ynglingsting er en arveting, og er en grønlig keramikvase der er meget klassisk i sit udseende. Kunne ligne lyngby eller kâhler men det er det ikke, og for mig er det heller ikke vigtigt.

  4. Rigtig mange dejlige genbrugsfund du har! Bambusbordet øverst er super cool (For det er da bambus, ikke?) 😀
    Mit hjem er også en god blanding af nyt og gammelt, mest gammelt. Arvestykker og loppefund. Tror ikke jeg har en yndling, som sådan … Det skulle da lige være de 12 facetslebne krystal vinglas jeg har arvet fra min oldefar. Men jeg elsker alle mine gamle ting 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *