Hvorfor skal du tage madspild alvorligt?

Forestil dig, at du er ude og handle ind i supermarked. Du forlader butikken med 4 indkøbsposer. På parkeringspladsen taber du den ene pose, men i stedet for at stoppe og samle varerne sammen lader du det hele ligge på asfalten. Du putter de 3 resterende poser i bagagerummet og kører hjem – scenariet er utænkeligt, ikke?

Hvad var din første tanke?… “Spild af penge?” eller “Spild af madvarer?”… eller begge dele?

Og hvorfor bliver vi forarget over den slags spild, når vi ikke har problemer med at tænke “der er ikke noget i køleskabet, som jeg har lyst til, så jeg kører (!!!) lige ned og henter noget lækkert”?

Tager jeg fejl, når jeg tænker, at det at kunne sige “vi gider ikke spise det samme to dage i træk” eller at udvalget i køleskabet er stort, har været (og måske stadig er) et symbol på overskud og velstand?

Tanken om den efterladte indkøbspose på parkeringspladsen får mig til at blive lidt flov, og til at tænke om ikke vi kan blive en tand bedre til at undgå madspild her i huset. Jeg vil gerne blive bedre til at fryse og konservere vores madvarer, og det burde være let og ligetil. Vi kan Google alt nu om dage, og vi kan derfor indenfor ganske få sekunder finde svaret på, hvordan man bedst fryser og gemmer en madvare – hvis bare vi gider tage os tid!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Hvorfor skal du tage madspild alvorligt?

  1. Hej Anja
    Ja, det tror jeg de fleste af os kan. Mon ikke det handler om at lære at bruge resterne kreativt? Det vil jeg i hvert fald prøv på 🙂

  2. En rigtig god pointe du har dér!
    Tak for påmindelsen. For ja, det er skisme så let at rynke på næsen af det, som i forvejen findes i køleskabet, og i stedet købe noget nyt. Jeg kan helt sikkert stramme mere op!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *