Hvordan får jeg andre til at genbruge Zero Waste gaveindpakning?

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om Zero Waste gaveindpakning. Jeg har nemlig fundet det perfekte genanvendelige gavepapir – stofbleer. De giver en smuk, asiatisk og enkel indpakning, som jeg er vild med. Men jeg spekulerer lidt på, hvad der kommer til at ske med indpakningen efter at den er afleveret til modtageren.

Jeg mener – det vil jo være synd og skam, hvis jeg afleverer en gave indpakket i stof, hvis stoffet herefter blot bliver smidt i skraldespanden af modtageren. Så er vi jo lige vidt!

Jeg spørger jer derfor om hjælp til, hvordan jeg kan inspirere modtageren til at genbruge stoffet?

En ide kunne måske være at vedlægge en lille seddel, hvor jeg beder modtageren om at genbruge stoffet – eller at skrive det på til og fra kortet. Eller er det slet ikke nødvendigt at sige/skrive noget?

Hvad ville du tænke om at modtage en gave pakket ind i stof? Ville du helt automatisk tænke, at det selvfølgelig skal genbruges?… eller tror du, at det vil ende i skraldespanden?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

4 thoughts on “Hvordan får jeg andre til at genbruge Zero Waste gaveindpakning?

  1. Hmm … Godt spørgsmål. Jeg ville helt sikkert bruge stoffet. Stofbleer er gode i køkkenet og gode at pudse spejle og lign. med.
    Men tror det er en god idé med eksempler på anvendelse, så den geniale indpakning ikke ender i skraldespanden 🙂

  2. Godt at høre Nana! Måske jeg skal skrive “hovedbeklædning” på listen over mulige anvendelsesmuligheder på til og fra kortet ;0)

  3. Jeg ville helt sikkert genbruge stoffet! Og hvis jeg fik sådan en stofble, ville jeg blive sat tilbage i tiden til min tidlige ungdom hvor vi gik med lilla stofble om hovedet 🙂 (Det havde jeg helt glemt, men nu blev jeg mindet om det!)
    Kh Nana

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *