Hvad virker bedst… oprydning eller købestop?

Jeg har jo lovet at skrive en opfølgning på mit indlæg om købestop, og jeg har derfor gået og funderet over, om det var mit købestop eller oprydningen herhjemme, der har været den bedste øjenåbner for at minimere fejlkøb… og det har været sådan lidt ”hvad kom først, hønen eller ægget?”

Jeg er nået frem til, at et købestop er godt, hvis man tænker, at man har en dårlig vane med at hyggeshoppe i stedet for at købe, når man mangler noget bestemt. Men det der virkelig batter er, en rigtig god oprydning derhjemme. Sådan en, hvor man er benhård og kun beholder det, man er rigtig glad for og har brug for – og resten sendes til genbrug.

Når hylderne er ryddet pænt op, og alle ting har en plads, får man rigtig styr på alt det man har i hjemmet. Det gør det meget nemmere at huske, at man allerede har en dims magen til derhjemme, der kan ”gøre arbejdet” lige så godt, som den nye strålende dims, du nu står med i hånden i butikken. Det har virket for mig rigtig mange gange nu. Ofte står man med et vildt godt tilbud, som der er svært at sige nej til… sidst var det (endnu) en sort nederdel. Åbenbart min store svaghed!

Når der er ryddet pænt op, indfører man eventuelt ”Èn ind, èn ud”-politikken. Bliver man stillet overfor det ultimatum, kan skålen/trøjen derhjemme pludselig bliver for svær at sige farvel til – og du sparer penge (og rod i skabet).

Som en ekstra bonus, betyder det, at du kun har beholdt de ting du er rigtig glad for, at du også passer bedre på dem. Den manglende knap kan let sys i igen (for nu kan du jo huske, hvor du har gemt de løse knapper ;O), den sløve beskærer saks til haven, der ligger så godt i hånden, kan let klare en sæson mere, hvis den bare bliver slebet lidt osv.

Ryd op og smidt ud, hvis du vil gøre dit liv lidt lettere… og hvilket tidspunkt er bedre til en stor oprydning end foråret? ;O)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *