Hvad er en Pot Maker?

Jeg har fundet en lille trædims! Den lille trædims har stået på min ønskeseddel, siden jeg så Camilla Plum bruge en magen til i hendes haveprogram. Det var så også første gang jeg så en, og ellers ville jeg ikke ane, hvad den skulle bruges til ;0)) Jeg var så heldig at finde den, i en af mine yndlings genbrugsbutikker, og kunne derfor købe vidunderet for sølle 25,- kr.

Den lille dimser er en Pot Maker, og den bruges til at rulle og forme avispapir til små potter til at så stiklinger i. Jeg kan rigtig godt lide tanken, om at kunne genbrug avispapir til formålet frem for diverse plastbakker. De er helt sikkert meget praktiske, men hvis du, som jeg, elsker natur materialer, så vil en bakke fyldt med avispotter være en fryd for øjet.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage dem i brug (så langt er jeg desværre ikke kommet i endnu, men hvis du gerne vil se, hvordan man bruger en Pot Maker, så kan du se en lille demonstration her). Planen er også at finde et glasfad, som de kan stå i – det burde ikke været det store problem, men så langt er jeg ikke nået endnu… og et kort øjeblik sender jeg en kærlig tanke til vejrguderne, for det kolde vejr gør, at jeg kun føler mig halvt så meget bagud med haveplanerne, som jeg ellers ville være ;0)

Rigtig god påske til jer derude!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *