Hjemmelavet scrub med kaffe

Har man en sart hud, er det rart at vide præcis, hvad der er i de hudplejeprodukter, man bruger i det daglige. Ofte kan vi komme rigtig langt med de produkter, vi allerede har i skabene derhjemme, og vi får dermed fuld kontrol over ingredienserne.

Denne skønne scrub er lavet af kaffe, mandelolie og honning. Mandelolien fugter og nærer huden, honningen renser huden for urenheder og kaffen eksfoliere… hvad mere kan man drømme om ;O)

Jeg bruger resterne af min dejlige chokoladekaffe. Den bliver nemlig kværnet i butikken (jep, en kaffekværn står på min ønskeseddel ;O)), og holder derfor ikke så længe på aromaerne. Den har den skønneste duft af kaffe og chokolade, og denne duft bliver hængende i scrubben. Det er en super måde, at bruge resterne på, i stedet for at smide dem i skraldespanden.

Ps. Den hjemmelavede scrub er også en rigtig sød værtindegave. Put den i et flot patentglas med et smukt bånd og manillamærke, så vil den helt sikkert bringe lykke.

Scrub med kaffe

4 spsk kaffe

3 spsk mandelolie

2 spsk flydende honning

Bland ingredienserne sammen. Massér scrubben blidt ind i huden, og skyld derefter med lunkent vand. Slut af med koldt vand for at lukke porerne, og brug derefter en god fugtighedscreme.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *