Gammeldags æblekage… En af efterårets favoritter

Det kan kræve en stor ja-hat, når efteråret går på held, og dagene bliver kortere og kortere. Jeg bruger gerne de stemningsfulde fotos På Pinterest og Sif Orellanas fantastisk bøger som ja-hat. De minder mig om alle de skønne ting ved efteråret, som for eksempel de flotte efterårsfarver i naturen, hygge med varm te elle kakao med flødeskum, tykke tæpper, stearinlys og tid til gode film, bøger og madlavning… What’s not to like? 🙂

Og så er efteråret jo også høsttid. Lige nu er æbletræerne fyldte med saftige æbler, da jeg var så heldig, at få en hel posefuld æbler ind ad døren, blev det igen tid til at lave Min farmors klassiske æblekage – en af mine absolutte efterårsfavoritter. Farmor boede på landet, og havde en kæmpestor (syntes jeg i hvert fald dengang) køkkenhave, der gav hende adgang til store mængder af friske råvarer blandt andet æbler. Jeg husker tydeligt, hvordan hun serverede æblekagen i en stor skål af glas, så man kunne se de 3 lag. Sådan en glasskål har jeg desværre ikke, men jeg kan garantere, at kagen smager lige godt af den grund ;0)

Farmors æblekage

500 gram æbler (kogt til æblemos eller revet på et rivejern)

75 gram makroner

2 dl Piskefløde

1 spsk sukker

1 tsk vanillesukker

Lidt mørk chokolade til pynt

Æblerne skal sødes med lidt sukker, men hvor meget afhænger af, hvor søde æblerne er i forvejen, så prøv dig frem.

Makronerne knuses, og lægges i bunden af en dyb skål. Hæld den kolde æblemose eller de revne æbler over. Pisk fløden tilsat sukker og vanillesukker til flødeskum, og hæld det oven på æblerne. Pynt med lidt hakkede mørk chokolade, og stil æblekagen i køleskabet 1-2 timer inden den skal serveres.

Prøv selv, den gør overgangen til efteråret lidt sødere ;0)

Glædelig efterår til jer alle!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *