Forandring fryder

Kan du huske den der scene fra “Pirates of the Caribbean”, hvor Jack Sparrow og hans mandskab får deres store skib til at vippe så meget frem og tilbage, at det til sidst vender 360 grader nede under vandet, og først da det dukker op til overfladen igen er det på rette kurs?

Indimellem byder livet på så store forandringer, at det er nødvendigt at vende skibet (nogle gange 360 grader), og sætte sejl mod nye horisonter. Dette var tilfældet for mig, og det har derfor været nødvendigt for mig at trække stikket ud i en periode, for at kunne koncentrere mig om, at få skibet på rette køl igen.

hav

NU ER JEG ENDELIG TILBAGE – og klar til at skrive om broccoli, antioxidanter og genveje til sunde madvaner 🙂

Vandene omkring mig er igen blikstille, der er igen vind i sejlene, og kursen er sat (og bringer mig forhåbentlig forbi en hvid sandstrand med liggestole og palmer ;0)). Jeg er flyttet ind i et lille rækkehus med min dejlige drenge, og jeg har igen fundet min passion for en sund livsstil, og overskuddet til at hjælpe andre.

Det sidste års tid har bekræftet mig i, at man kan hvad man vil, og at en positiv indstilling er alfa omega i alt hvad vi gør. Vi er ikke kun, hvad vi spiser, vi er også hvad vi tænker! De to ting hænger uløseligt sammen, og har en kæmpe indflydelse på hvordan vi går og har det.

Jeg glæder mig meget til at bruge mere tid herinde, og håber at du vil gøre mig selskab, og at mine blogindlæg kan inspirere dig til en sund livsstil.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail