Før havde jeg nok opgivet og smidt den ud

De 3 planter stod før i samme potte. Det var bare en enkelt kaktus, der havde sat stiklinger, og så var blevet trængt i potten, og der skulle 1. hjælp til et par gange, fordi den var ved at dø for mig. Tidligere havde jeg nok bare opgivet, og smidt den ud, men jeg synes, at det er en pæn blomst, og den har bevist at den har vilje til at leve, for den er ret let at vække til live igen (og det er en rigtig god egenskab, når man skal være stueplante i dette hjem, for jeg ender altid med enten at vande dem for meget eller for lidt.. hmm)

Det var ret let at skille planterne fra hinanden. Jeg fjernede blot potten, og lagde planteklumpen ud på et stykke avis. Herefter trækker man forsigtige planternes rødder fra hinanden, og planter dem i frisk jord i en ny potte. Fotoet er taget lige efter omplantningen, og det er tydeligt at se, at de trænger til lidt ekstra kærlig omsorg.

Det er en smart og billig måde, at få “nye” potteplanter til hjemmet. Planten kan jeg jo allerede godt li’ (ellers havde jeg jo ikke købt den i første omgang :O), og hvis man savner lidt nyt, så kan man jo plante dem om i en ny flot potte…. og skulle vindueskarmen allerede være fyldt op, så kan man jo altid bruge den nye blomst som værtindegave, ik?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *