For eller imod nytårsforsæt?

2018 er kun nogle timer gammel, og jeg funderer over, om jeg skal lave et nytårsforsæt eller ej. Hmm.. Spørger man Google, er et Nytårsforsæt noget man sætter sig for at gøre. Der står intet om, om det skal være stort eller småt. Jeg tænker umiddelbart, at det at erobre verdensherredømmet eller at redde verdenssituationen nok er en anelse uden for min rækkevidde, og dermed for stort ;O) … At blive bedre til at bruge de der små minibørster, der rengør inde mellem tænderene er for kedeligt…

Jeg kunne også bare tage det traditionelle forsæt med at tabe mig et par kilo, og det er da også oplagt, at få julefedtet af sidebenene. Meeen det giver, i min verden, sig selv at vi skal tilbage til det sunde køkken oven på den fede julemad, så det forsæt er på en eller anden måde for let købt.

En anden tradition er, at vi kun har fokus på nytårsforsæt i januar måned – er det ikke sandt? … at når først hverdagen ruller derudaf og vi (måske?) er faldet i et par gange, så glemmer vi alt om nytårsforsæt indtil næste nytår, hvor vi med et suk konstaterer, at de gode intentioner stod af ræset en mørk og kold vinteraften et sted tilbage i februar.

Skal man så bare lade være med at lave en forsæt? Nej, det synes ikke! Det er jo et godt spark bagi til at få gjort noget, som man måske har taget tilløb til at gøre længe, men som man bare ikke lige har fået samlet sig sammen til at gøre.

For mig behøver et nytårsforsæt ikke være store selvudviklingsprojekter. Jeg tænker netop, at det kan være dette lille skub til fx. endelig at få ryddet op i kælderen, tage en kold tyrker (må man stadig bruge det udtryk?;0)) fra alt hvad der hedder slik i en måned, eller langt om længe få bygget den mistbænk, som man altid har ønsket sig.

Kan man lave en nytårsforsætkalender? Altså acceptere at det på et eller andet tidspunkt bliver for kedeligt eller svært at holde fast i nytårsforsættet i længden, og arbejde ud fra 21 dages reglen? Det virkede jo sidst, så måske det kan virke igen? En nytårskalender går ud på at lavet et forsæt til alle 12 måneder i det nye år. Er det at tage munden for fuld? Tja… det vil tiden jo vise ;O) Men hvis det lykkedes, så får jeg bragt 12 gode intentioner ud i livet i løbet af 2018 – det ville da være fedt, ik!

Første step til at træde ud af sin comfort zone og gøre noget nyt er, at sige det højt for et andet menneske (gerne flere),og dermed committe sig til handlingen – og jeg skal da lige love for, at man comitter sig, når man “siger” noget højt på en blog!!!! ;O)

Okay! Jeg committer mig!

Jeg træder ud på den tynde is og udfordrer mig selv til at lave 12 forsæt, én til hver måned i 2018, og du får lov til at følge med her på bloggen (Nu sidder jeg i saksen, hva? ;O))

Hvad januars forsæt er, det må du vente et øjeblik med at få at vide… det er jo trods alt kun den 1. januar i dag ;O)

 

 

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “For eller imod nytårsforsæt?

  1. Søs

    Sikke en god ide med en nytårs fortalte kalender. Måske jeg hopper med på den. Glæder mig til at følge dig 😊😊

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *