Få bedre overblik over din garderobe og køb mindre tøj

Jeg har inddraget husets mindste rum til walk in closet. Det var egentlig vores kontor, men jeg sætter mig alligevel altid ved spisebordet, så jeg syntes at det er synd og skam, at lade værelset stå ubrugt hen (måske andre også kan nikke genkendende til, at sådan en ubrugt bordplade ofte bliver en magnet for rod?).

Min ønske var at lave et let og luftigt rum, hvor garderoben kunne hænge pænt og let overskueligt. Jeg var jo i forvejen i gang med at  rydde ud i mængden af tøj, og det skulle gerne sikre, at rummet ikke blev overfyldt. Det lykkedes ret godt, men jeg nåede ikke ned på 37 stykker tøj. Jeg nægter nemlig at smide pænt og velfungerende tøj ud i minimalismens navn, men i og med at det alt ligger og hænger fremme, er det let at se, at der er rigeligt at tage af, og at behovet for nyt tøj ligger langt ud i fremtiden.

Min hovedregel med 1 stykke tøj ind = 1 stykke tøj ud fortsætter, og da der kun er mit yndlingstøj, tror jeg på at det vil lykkedes fremover kun at købe erstatningstøj for der der er blevet slidt eller gået i stykker.

Har du også lyst til at hænge din garderobe frem? Du behøver ikke et helt værelse for at kunne hænge din garderobe frem. Der findes rigtig mange flotte tøjstativer på marked i dag, og hvis ikke der er plads til et helt stativ i dit soveværelse, så kan man også lave nogle super flotte løsninger ved at hænge et rør eller en gren op i loftet. Jo mindre plads du har afhænge garderoben på, jo større krav er der til at den er minimalistisk – og så kan man jo altid dele den op i sæsoner. Man behøver jo ikke at have sommerkjoler og shorts fremme om vinteren eller tykke trøjer om sommeren. Så kast dig endelig ud i det, det giver et fantastisk overblik!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *