Et nyt kapitel

Det bedste ved nytår er, at vi starter på et helt nyt og blankt kapitel i vores historie. Der er ikke skrevet et eneste ord i det nye kapitel, og vi kan vælge at fortsætte det nye år præcis der, hvor vi slap det gamle… eller vi kan vælge at skifte kurs og starte på en frisk. Det er lidt som starten på en ny rejse, alt kan ske – hvis du vil…

Jeg nyder at gøre status, og ser årsskiftet som en ny begyndelse med håbet og troen på, at jeg kan gøre det hele en lille my bedre end sidste år.

Det kræver, at jeg sætter mig ned og tænker over, hvad jeg vil have ud af det nye år. Hvad vil jeg opleve, hvad vil jeg gerne opnå, hvad vil jeg bruge min kostbare tid på… og hvad vil jeg ikke bruge tid på.

Jeg ved, at jeg vil vælge at bruge tid på at lære mere om bæredygtighed og selvforsyning i 2019, for det er sådan et kæmpe univers, hvor jeg kan gå ind og plukke lige præcis de ting ud, som interesserer mig, og som der giver mening for mig… og jeg vil så gerne lære mere, som jeg kan dele med jer her på bloggen.

Jeg vil prøve at blive bedre til at komme ud og opleve dette skønne lille land sammen med familien, for det har der været alt for lidt af i 2018. Så jeg håber, at jeg vil kunne fylde bloggen her med masser af indlæg om små finurlige og skønne pletter i Danmark.

Gør du også status her til nytår og tænker over, hvad du vil have ud af det nye år?

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Et nyt kapitel

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *