En lille bid af hele verden

Allerede da vi træder væk fra fortovet, havner vi i en slange af mennesker, der går i gåsegang mod samme destination, og jeg priser mig lykkelig over, at jeg ved, hvor vi skal hen, og at der er plads nok til os alle.

Inde bag døren venter et super hyggeligt univers, med små bider af hele verden. De lange bænke og borde, der uhøjtideligt indbyder til at sætte sig ned og snakke, er omgivet af utallige små boder, hvor du kan får alt fra fisk, and, pizza, suppe, boller i karry og meget mere. Hver bod har sin egen nationalitet, specialitet og personlighed, og alle kan få lige det de ønsker at spise – og stadig spise sammen.

Vi har tradition for at bruge en enkelt dag i Århus i vores efterårsferie. Vi tager altid toget, og bliver fyldt godt op af alle de forskellige indtryk, der følger med det pulserende byliv. Vores yndlingssted at spise frokosten på disse dage er Århus Street Food. Den hyggelige uformelle stemning og al den lækre mad, der indbyder til at prøve noget nyt, trækker i os og får os til at vende tilbage igen og igen. Skulle du komme forbi Århus centrum, kan vi absolut anbefale at slå et smut forbi Street Food, om ikke andet, så bare for at mærke stemningen… Lur mig om ikke du bliver hængende ;0)

Jeg vil lige for en god ordens skyld nævne, at dette indlæg ikke er sponsoreret, og udelukkende kommer fra vores gode oplevelser :0)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *