Det begynder at ligne en køkkenhave

Jeg er pavestolt! Det der for et par måneder siden var et stykke gråbrunt og kedeligt stykke jord, begynder nu lige så stille at ligne en køkkenhave – og jeg skal lige hilse og sige, at hvis jeg kan finde ud af det, så kan alle!!

Jeg tror faktiske, at dette er et af de første projekter, jeg har rodet mig ud i, hvor processen er lige så spændende som resultatet. Jeg kan plante et frø, men jeg ved ikke om det begynder at gro, så hvert et grønt lille blad er en succes.

Før tænkte jeg køkkenhaven som noget man plantede til i foråret, og høstede om sommeren (formentligt i overflod af ganske få afgrøder, som man alligevel ikke fik spist op). Vi brugte kun halvdelen af indholdet i frøposerne, og resterne blev liggende i skabet, til de blev for gamle til brug – kan du genkende det? Nu har jeg fået øjnene op for at sæsonen varer det meste af året, via forskudt såning, sene og tidlige afgrøder.

Og man skal ikke give op, når noget går galt! Årets første fiasko var den bredbladet persille, der ikke ville op af jorden. Nu er den opgivet og glemt, for der er sat løg i rækkerne i stedet for… og det er måske netop grundtanken bag for en glad haveejer: “hvis ikke det dur, så prøv noget andet” :O)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Det begynder at ligne en køkkenhave

  1. Måske det var den jeg skulle få fat i… ville elske en overvintrende plante, som passer sig selv imens man høster af den ☺️☺️ Tak for tippet😉

  2. Hvor er din køkkenhave blevet fin! Sjovt med den bredbladede persille, for jeg har også sået og ikke set skyggen af en spire. For nogle år siden købte jeg frø af en gammel nordisk bredbladet persille hos Camilla Plum. Den duede! Og den kan endda overvintre. (Når jeg ikke har den længere, er det fordi jeg er flyttet. Jeg tænker at den stadig vokser på Vadekærgård).
    Fortsat god arbejdslyst med køkkenhaven! Det er så tilfredsstillende at lave sin egen mad 🙂
    Kh Nana

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *