Category: Zero Waste

Så fik jeg endelig mine mini drivhuse

Jeg har nu i flere år ønsket mig at bruge gamle ruder, som mini drivhuse (eller drivtunneler om man vil) til at give de små spæde planter en ekstra god start på sæsonen.

Jeg har tidligere forsøgt mig med en gammel rude, som vi fik skiftet, men den var alt for tung og uhandy for mig, og det går jo ikke, at jeg ikke kan flytte dem eller tage dem ind, når de melder stormvejr.

Denne weekend lykkedes det endelig at finde nogle forsatsruder i den blå avis, der passede perfekt i størrelsen – både til køkkenhaven, og til mig 🙂

Nu står de fint i i køkkenhaven, og jeg krydser fingre for at de ikke vælter, og at de kan hjælpe mine små skud lidt på vej 🙂

Endnu et hæklet indkøbsnet

Jeg elsker Matador! Jeg indrømmer blankt, at jeg efterhånden har set den så mange gange, at jeg næsten kan replikkerne udenad… og tvivler på at jeg er alene :)

Nå, men tilbage til indkøbsnettet. Jeg havde et par håndtag af træ liggende i krea-skabet. De ventede på, at jeg skulle få en genial ide (behøver jeg sige, at de lå i skabet i lææænge? ;O)

I et af afsnittene af Matador står Katrine Larsen og venter på politigården. Med sig har hun proviant til Larsen og fængselsbetjenten, som hun bærer i et fin hæklet indkøbsnet med håndtag, der lignede dem, der lå i mit skab – og wupti var idéen der til at hækle et lignende net. Vi er nemlig blevet ret gode til at huske at tage et net eller en stofpose med hjemmefra.

Selve nettet er hæklet af samme bomuldsgarn, som jeg brugte til det andet net, jeg har hæklet – jow jow, man kan jo godt matche selv om man bare skal i Netto ;O)

Som sædvanlig er det hæklet i fri hånd, og uden opskrift, så jeg kan ikke give jer en opskrift, men her kan du finde lignende hæklede indkøbsnet med opskrift. Så kan man jo altid vælge at sætte en anden hank på.

Det er jo absolut et indkøbsnet i gammel stil, og falder derfor sikkert ikke i alle smag, men jeg er glad for det, og bruger det gerne til vores indkøb.

Selvforsynende med buketter

Jeg har et ønske om at blive selvforsynende med blomster fra haven, i stedet for at gå ind og købe dem i butikker. Man bliver nemlig bare glad i låget af at se på friske blomster i stuen, men det er jo hverken miljøvenligt eller billigt at hente dem i butikkerne.

Det kræver lidt planlægning her i starten, hvor det gælder om at vælge blomster og planter til haven med tanke på, at de skal kunne bruges i buketter på forskellige tider af året. Men når først haven er anlagt, kan man nøjes med at bruge krudtet på at hente blomsterne 🙂

For mit vedkommen kræver det også lidt nytænkning, for jeg plejede at købe de der buketter i Netto, hvor der er 7 af samme slags. Men skulle jeg videreføre den tankegang herhjemme, ville jeg rippe de nyanlagte bede, så det må vente et par år, til løg og planter har formeret sig. Ventetiden bruger jeg på at eksperimentere med at binde buketter med forskellige blomster fra haven – og det er faktisk ret sjovt 🙂

Jeg skal nok prøve at huske, at lægge billeder op herinde af buketterne, som inspiration til lette og (næsten) vedligeholdelsesfri blomster og planter man kan bruge i buketterne. For det sjove går jo af det, hvis det bliver et hestearbejde at holde sig selvforsynende med buketter. (Jeg kan vist ikke længere kalde mig en doven haveejer, men der skal altså også være tid til andre ting, ik?)

Imens vi venter på regnen

Ih, hvor har vi nydt vejret i påsken! Det har næsten følt som om det var en mini sommerferie, med god tid til at gå i haven, hvilket var skønt! Men hvor er der altså bare tørt derude, og jeg tør ikke andet end at vande, så de stakkels frø og nyplantede krydderurter har blot en lille chance for at holde sig i live.

Der kan man bare se – jeg er nu blevet én af dem, der håber på et par dråber vand midt i varmen (det krævede også lige en lidt mere dybdegående forklaring til junior, der jo åbenlyst foretrækker sol og tørvejr ;O)

Men det bliver lidt et dilemma, når man både gerne vil holde liv i planterne, og på samme tid spare på vandet. Vi har derfor genindført opsamling af ”ventevand” fra bruseren igen i år indtil regnen kommer igen.

Det giver kun lige nok vandt til, at vi kan vande krukkerne på terrassen, men det giver bare så meget bedre mening, end at lade vandet løbe direkte ud i afløbet.

Zero Waste bambus

Da vi sidst på vinteren ryddede op i haven, samlede jeg en ordentlig stak bambus stænger til side. Dem har jeg brugt et at binde et espalier til terrassen, hvor jeg håber at se en smuk klematis klatre op, i løbet at sommeren.

Resten af de mange bambus, får jeg helt sikkert brug for, når jeg over de næste par måneder (forhåbentlig) skal binde bønner, tomater, ærter og meget mere opi haven.

Det føles rigtig godt, at kunne bruge noget, der egentlig blot er affald, til noget brugbart.

Har du også et godt tip til, hvordan man kan genbruge sit haveaffald?

Stiklinger af lavendel

Det er sandt, når de siger, at det er noget ganske særligt, at lave sine egne planter. Jeg er i hvert fald blevet bidt af det, og det også selv om jeg endnu ikke ved, hvor mange af mine frø og stiklinger, der ender som store flotte planter i vores have i løbet af sommeren.

Denne gang har jeg kastet mig over stiklinger af lavendel, for det er nemlig her i april/maj, at det er bedst at lave stiklinger med dem. Det skulle efter sigende være let, at få dem til at gro, men man må som altid med stiklinger, regne med lidt spild.

Man tager nogle grønne skud på 6-10 cm, og fjerne alle blade på den nederste 3-del samt blomsten. Stiklingen stikkes ned i en potte med godt og løst muldjord og vandes. Stiklingerne må ikke tørre ud, men skal heller ikke oversvømmes.

Når stiklingen har fået godt fat, og begynder at gro opad, skal man klippe spidsen af. Det lyder meget koldblodigt, men man gør det for at få en tættere plante.

Det lyder da slet ikke så svært, vel? Og når man nu elsker lavendel og alle dens anvendelsesmuligheder, så kan man jo slet ikke få nok.

Bonusinfo… lavendel er også en smuk vinterplante, der ser nærmest majestætisk ud, når den er dækket med sne ;O)

Bo med genbrug – Underkoppen

Ih, hvor kan man finde mange smukke underkopper i genbrugsbutikkerne. De bliver givetvis i overskud, fordi den tilhørende kop har lidt en grum skæbne efter mødet med et gulv, og koster derfor ofte kun et par kroner.

Det er synd og skam, at de ikke bliver brugt – specielt, når nu det ser så pænt ud, når man bruger dem som underkopper til de rustikke lerpotter (og de er iøvrigt meget billigere end rigtige underskåle).

Til de større potter kan man bruge gamle kagetallerkener – dem er der også rigeligt af i genbrugsbutikkerne, og de koster ofte kun en femmer.

Specielt pelargonier er smukke i gamle lerpotter med en blomstret underkop… det giver den der rigtige stemning af sommerhus, som jeg er helt vild med 🙂

Husk at vende bunden i vejret på shampooen

Der er en pumpe på min shampoo, og derfor får jeg problemer med at få noget ud af pumpen, længe før beholderen er tom. Det er fristende bare at kassere den, men det er altså vildt, hvor meget der stadig ligger på bunden, så jeg vendte bunden i vejret på den, og satte den i et glas.

Resultatet kan i se på fotoet – der er ret meget, og det er endda efter at jeg er begyndt at bruge af det.

Vender du også bunden i vejret på din shampoo, balsam og creme? Eller benytter du en anden smart metode?

Zero Waste forspiring

Jeg er rigtig blevet grebet af det her med at forspire afgrøderne til køkkenhaven. Det er vild fascinerende, at man kan tage et lille bitte frø, og forvandle det til mad på bordet.

Der findes rigtig meget forspirings-grej derude, og man kunne snildt købe sig fattig i ting, som man absolut ikke kan undvære, men for mig er der gået sport i at gøre det så miljørigtigt som muligt.

Mine forspiringspotter bliver lavet med en potmaker af gamle aviser. Potmakeren fandt jeg i en genbrugsbutik til, jeg tror ikke jeg gav mere end 20 kroner for den, og den fungerer rigtig godt.

Jeg synes, at det er lettest at vande de små potter nedefra, så derfor står de på nogle flotte fade – de står jo i vindueskarmen, så jeg det må gerne se lidt pænt ud, synes jeg. Fadene er også købt i genbrug, og består af et par serveringsfade i rustfri stål med teaktræs håndtag, og et gammelt kagefad i glas.

Det er en rar følelse, at kunne genbruge flotte gamle fade og aviser på denne måde, og hvis du spørger mig, er der meget pænere end grønne og sorte plastbakker.

Nu mangler jeg bare at blive selvforsynende med frø ;0)

Hvis du også gerne vil i gang med at forspire, så er der en rigtig god og nem guide her.

Min tomatfrø spirer… Jubii!!

Hjemvendt efter en hyggelig weekendtur opdagede jeg, at de første spæde grønne spirer er begyndt at titte frem fra de hjemmelavede avispotter, som jeg plantede min tomatfrø i – så nu danser jeg jubeldans rundt i stuen ;0)

Der er stadig lang vej til de færdige tomatplanter, men der er da håb for sommerens tomathøst nu.

Tænker at jeg kommer til at drømme om en hel tomatplantage i aften (man skal jo drømme stort, ik? ;0)