Category: Selvforsyning

Endnu et hæklet indkøbsnet

Jeg elsker Matador! Jeg indrømmer blankt, at jeg efterhånden har set den så mange gange, at jeg næsten kan replikkerne udenad… og tvivler på at jeg er alene :)

Nå, men tilbage til indkøbsnettet. Jeg havde et par håndtag af træ liggende i krea-skabet. De ventede på, at jeg skulle få en genial ide (behøver jeg sige, at de lå i skabet i lææænge? ;O)

I et af afsnittene af Matador står Katrine Larsen og venter på politigården. Med sig har hun proviant til Larsen og fængselsbetjenten, som hun bærer i et fin hæklet indkøbsnet med håndtag, der lignede dem, der lå i mit skab – og wupti var idéen der til at hækle et lignende net. Vi er nemlig blevet ret gode til at huske at tage et net eller en stofpose med hjemmefra.

Selve nettet er hæklet af samme bomuldsgarn, som jeg brugte til det andet net, jeg har hæklet – jow jow, man kan jo godt matche selv om man bare skal i Netto ;O)

Som sædvanlig er det hæklet i fri hånd, og uden opskrift, så jeg kan ikke give jer en opskrift, men her kan du finde lignende hæklede indkøbsnet med opskrift. Så kan man jo altid vælge at sætte en anden hank på.

Det er jo absolut et indkøbsnet i gammel stil, og falder derfor sikkert ikke i alle smag, men jeg er glad for det, og bruger det gerne til vores indkøb.

Selvforsynende med buketter

Jeg har et ønske om at blive selvforsynende med blomster fra haven, i stedet for at gå ind og købe dem i butikker. Man bliver nemlig bare glad i låget af at se på friske blomster i stuen, men det er jo hverken miljøvenligt eller billigt at hente dem i butikkerne.

Det kræver lidt planlægning her i starten, hvor det gælder om at vælge blomster og planter til haven med tanke på, at de skal kunne bruges i buketter på forskellige tider af året. Men når først haven er anlagt, kan man nøjes med at bruge krudtet på at hente blomsterne 🙂

For mit vedkommen kræver det også lidt nytænkning, for jeg plejede at købe de der buketter i Netto, hvor der er 7 af samme slags. Men skulle jeg videreføre den tankegang herhjemme, ville jeg rippe de nyanlagte bede, så det må vente et par år, til løg og planter har formeret sig. Ventetiden bruger jeg på at eksperimentere med at binde buketter med forskellige blomster fra haven – og det er faktisk ret sjovt 🙂

Jeg skal nok prøve at huske, at lægge billeder op herinde af buketterne, som inspiration til lette og (næsten) vedligeholdelsesfri blomster og planter man kan bruge i buketterne. For det sjove går jo af det, hvis det bliver et hestearbejde at holde sig selvforsynende med buketter. (Jeg kan vist ikke længere kalde mig en doven haveejer, men der skal altså også være tid til andre ting, ik?)

Rødbederne har holdt flyttedag

Mine rødbeder har klaret sig flot igennem vinteren, og står nu og strutter med grønne spæde blade. Jeg har forsøgt at finde ud af, om man kan spise de nye fine blade frem til rødbederne går i stok, men det er ikke lykkedes mig at finde svaret på det endnu – måske der er én af jer, der ved besked?

De bruges jo til gendyrk, hvor man høster de nye grønne blade, så mon ikke princippet er det samme i dette tilfælde? Men hvorfor flytte dem? Jo, vi har jo flyttet køkkenhaven, og rødbeder hører unægtelig til i en køkkenhave, og selv hvis vi ikke kan spise bladene, så kan vi lade rødbederne gå i stok, og derefter høste frø af dem. Det vil jo så betyde, at vi bliver selvforsynende med rødbeder fra næste år – sejt ik’? (Ja, som nybegynder i køkkenhaven imponeres man let ;O)

Jeg havde ellers overvejet, helt at droppe rødbederne i år, eftersom hovedparten blev efterladt i jorden i efteråret. Men jeg har fået øjnene op for, at der er langt flere anvendelsesmuligheder end blot at bruge dem til syltning og bagte rødbeder. De små spæde nye rødbeder skulle være rigtig gode i salater, ligesom bladene kan bruges i salater, og det giver mig grund til at tro, at vi kan få meget mere ud af høsten i år – de får i hvert fald en chance til i min køkkenhave 

Rigtig god weekend til jer 🙂

Imens vi venter på regnen

Ih, hvor har vi nydt vejret i påsken! Det har næsten følt som om det var en mini sommerferie, med god tid til at gå i haven, hvilket var skønt! Men hvor er der altså bare tørt derude, og jeg tør ikke andet end at vande, så de stakkels frø og nyplantede krydderurter har blot en lille chance for at holde sig i live.

Der kan man bare se – jeg er nu blevet én af dem, der håber på et par dråber vand midt i varmen (det krævede også lige en lidt mere dybdegående forklaring til junior, der jo åbenlyst foretrækker sol og tørvejr ;O)

Men det bliver lidt et dilemma, når man både gerne vil holde liv i planterne, og på samme tid spare på vandet. Vi har derfor genindført opsamling af ”ventevand” fra bruseren igen i år indtil regnen kommer igen.

Det giver kun lige nok vandt til, at vi kan vande krukkerne på terrassen, men det giver bare så meget bedre mening, end at lade vandet løbe direkte ud i afløbet.

En dejlig dag i haven

Der er skønt derude lige nu, men man skal passe på, for jakken ryger af og på hele tiden, og jeg er spændt på, om jeg slipper uden om en forårsforkølelse… men pyt, for der er altså skønt derude 🙂

Det begynder så småt at ligne en køkkenhave nu, med kartoffelrækkerne, de små højbede, og de udspændte snorer, der antyder, at her er der sået et eller andet grønt.

I dag fik jeg delt vores rarbaber (skal hilse og sige, at der er lige så let, som de skriver derude ;0), og sået spinat, bredbladetpersille, radiser og morgenfruer. Jeg var en kende udfordret af at skulle så i 2mm og 1 cm dybde – det er altså ikke let at hitte ud af. Men jeg bliver forhåbentlig bedre til det med tiden 🙂

Jeg håber meget, at jeg har gjort noget rigtigt derude, så det snart begynder at pible op af jorden 🙂

Haven i april

Det er nu, at vi kan komme i gang i haven – yeah! Så listen over gøremål i haven begynder at blive længere… men det gør ikke noget, for dagene begynder også at blive lysere, varmere og længere 🙂

1.Beskære lavendelbuskene og stauderne

2. På min to-do-liste for april står der:

3. April er sidste chance for at dele stauder, der blomstre i forår og sommerperioden.

4. Klargøre jorden i køkkenhaven

5. Kartoflerne skal lægges nu

6. Forspirring af køkkenhavens afgrøder

7. Sidst i april kan krydderurterne plantes ud – nu begynder køkkenhaven pludselig at ligne noget 🙂

Nå ja, og så skal havemøblerne frem igen, så der er et hyggeligt sted, at holde kaffepause ;0)

Jeg har smidt min sidste pelargonier ud…

Det dufter virkelig af forår, når jeg ser de små nye lysegrønne blade på de gamle mørke stængler af mine overvintrende pelargonier. De nye grene pibler frem, og giver håb om, at vi får en stor flot plante i løbet af sommeren.

Pelargonierne blev klippet ned for en månedstid siden, og jeg var begyndt at tvivle lidt på den ene, da den bare stod der i vindueskarmen og så trist ud, men nu kommer den rigtig fint.

Det smarte ved at overvintre pelargonier er, at man kan klippe dem i facon. Så hvis du har en, der er vokset skævt, kan du rette op på skaderne, og få en flot plante ud af den igen.

De to pelargonier, som jeg lod stå godt beskyttet på den overdækkede terrasse, klarede den ikke. Men den ene gav et par stiklinger, som nu trives fint.

Det bliver fedt, at kunne fråse med planterne i krukkerne på terrassen her til foråret, uden at skulle tænke på prisen.

Jeg har godt nok ikke regnet ud, hvor jeg skal finde plads til alle planter i vinterhalvåret, men det har jeg jo heldigvis hele sommeren til at hitte ud af ;O)

Stiklinger af lavendel

Det er sandt, når de siger, at det er noget ganske særligt, at lave sine egne planter. Jeg er i hvert fald blevet bidt af det, og det også selv om jeg endnu ikke ved, hvor mange af mine frø og stiklinger, der ender som store flotte planter i vores have i løbet af sommeren.

Denne gang har jeg kastet mig over stiklinger af lavendel, for det er nemlig her i april/maj, at det er bedst at lave stiklinger med dem. Det skulle efter sigende være let, at få dem til at gro, men man må som altid med stiklinger, regne med lidt spild.

Man tager nogle grønne skud på 6-10 cm, og fjerne alle blade på den nederste 3-del samt blomsten. Stiklingen stikkes ned i en potte med godt og løst muldjord og vandes. Stiklingerne må ikke tørre ud, men skal heller ikke oversvømmes.

Når stiklingen har fået godt fat, og begynder at gro opad, skal man klippe spidsen af. Det lyder meget koldblodigt, men man gør det for at få en tættere plante.

Det lyder da slet ikke så svært, vel? Og når man nu elsker lavendel og alle dens anvendelsesmuligheder, så kan man jo slet ikke få nok.

Bonusinfo… lavendel er også en smuk vinterplante, der ser nærmest majestætisk ud, når den er dækket med sne ;O)

Burde jeg have set det komme?

Jeg har tidligere fortalt om min farmor – en vaske ægte landmandskone med kæmpe køkkenhaven fyldt med de lækreste ærter, drivhuse med saftige agurker og rabarberblad så store, at vi kunne bruge dem som paraplyer 🙂

Ja, min farmor havde grønne fingre, og dette så man tydeligt både indenfor og udenfor huset. Hun behøvede praktisk talt slet ikke gardiner, for vindueskarmene var fyldt med stueplanter i alle afskygninger. Jeg kan tydeligt huske, da jeg som teenagepige kiggede rundt i stuen og svor, at mine vindueskarme i hvert fald aldrig ville blive en mini udgave af Randers Regnskov – basta bum!

Få år senere kunne jeg så konstatere, at min far havde udviklet samme interesse for planternes univers, som sin mor, og mine forældres udstue begyndte at drage paralleller med førnævnte regnskov… det var her, at jeg måske burde have anet at det lå i generne ;0)

Nu er det nemlig min vindueskarme, der er plastret med potter i forskellige størrelser. Hvad kan jeg sige? Tingene udvikler sig ikke altid, som man forventer :O) Men nu kan jeg jo følge deres interesse for det grønne univers, og hilse den velkommen i mit liv… som bonus kan jeg jo glæde mig over fremover at kunne spare penge på gardiner ;O)

Zero Waste forspiring

Jeg er rigtig blevet grebet af det her med at forspire afgrøderne til køkkenhaven. Det er vild fascinerende, at man kan tage et lille bitte frø, og forvandle det til mad på bordet.

Der findes rigtig meget forspirings-grej derude, og man kunne snildt købe sig fattig i ting, som man absolut ikke kan undvære, men for mig er der gået sport i at gøre det så miljørigtigt som muligt.

Mine forspiringspotter bliver lavet med en potmaker af gamle aviser. Potmakeren fandt jeg i en genbrugsbutik til, jeg tror ikke jeg gav mere end 20 kroner for den, og den fungerer rigtig godt.

Jeg synes, at det er lettest at vande de små potter nedefra, så derfor står de på nogle flotte fade – de står jo i vindueskarmen, så jeg det må gerne se lidt pænt ud, synes jeg. Fadene er også købt i genbrug, og består af et par serveringsfade i rustfri stål med teaktræs håndtag, og et gammelt kagefad i glas.

Det er en rar følelse, at kunne genbruge flotte gamle fade og aviser på denne måde, og hvis du spørger mig, er der meget pænere end grønne og sorte plastbakker.

Nu mangler jeg bare at blive selvforsynende med frø ;0)

Hvis du også gerne vil i gang med at forspire, så er der en rigtig god og nem guide her.