Category: Køkkenhaven

Er det ondt at gemme bacon i rosenkålen?

Fornylig gav jeg kogt/stegt rosenkål en ny chance. Min erfaring er nemlig, at hvis de får lidt for meget, så får de en træls smag, og det er der jo ingen der gider spise…

Men jeg fandt denne opskrift fra Årstiderne på en super lækker og let salat med rosenkål, æble og bacon. Jeg skal hilse og sige, at der blev spist helt op, og alle i huset spiste med.

Det fik mig faktisk til at overveje, om vi skal have rosenkål i haven i næste år ;0)

Indlægget er ikke sponsoreret!

Jeg skal have styr på det der sædskifte!

Jeg går stadig og nusser i køkkenhaven, for der er både hindbær, brombær, rucola og bladbeder dernede. Det er noget helt andet end mine tidligere forsøg på at lave en køkkenhave, hvor jeg på denne tid af året allerede ville have høstet alt, og jeg ville have efterladt et visnet roderi, der hurtigt fjernede enhver lyst til at gå i haven.

I år er jeg allerede i gang med at høste for anden gang, og imens opstår der nye planer for køkkenhaven. Det er ret nemt, det der med at plante nye afgrøder, når første hold er færdige, man skal bare lige husket at det kan være nødvendigt med sædskifte.

For at undgå sygdomme og skadedyr bør der gå mindst 4 år før en grøntsag indenfor samme familie må vokse på samme stykke jord igen. Nedenfor har jeg lavet en liste over de typiske grøntsagsfamilier, vi sår i køkkenhaven. Den kan hjælpe med at holde høsten god og jorden sund.

Græskarfamilien – agurk, græskar og squash

Korsblomstfamilien – broccoli, kinaradise, peberrod, radise, rucola og alle typer kål

Kurveblomstfamilien – artiskok, jordskok, salat

Liljefamilien – asparges, hvidløg, løg, porre, purløg og skalotteløg

Læbeblomstfamilien – basilikum, citronmelisse, mynte og timian

Natskyggefamilien – kartoffel og tomat

Salturtfamilien – bladbeder, rødbeder og spinat

Skærmplantefamilien bladselleri, dild, fennikel, gulerod, knoldselleri, koriander, kørvel, løvstikke, pastinak, og persille

Ærteblomstfamilien – bønner, hestebønner og ærter

Rosmarin til vinterbrug

Det ville naturligvis være oplagt at tørre et par kviste med rosmarin til vinterbrug, men mynten har desværre fået overtaget i mit krydderurtebed, så min rosmarin er blevet lidt sølle.

Det skal dog ikke forhindre mig i at gøre et forsøg på at være selvforsynende med rosmarin hele vinteren… OG forhåbentlig også til næste forår, når krydderurte bedet skal laves påny :0)

Jeg har derfor lavet et par stiklinge, efter samme fremgangsmåde, som da jeg lavede stiklinger af lavendel. Stillingerne har jeg plantet i en lille potte. Lige nu står de i kælderen sammen med min tomatstiklinger, imens jeg afventer om de begynder at gro. Gør de det, kommer en af dem over i en pæn potte, og få en fornem plads i vindueskarmen. Det bliver dermed mit første bud på Windowgardening :0)

Kan man tage stiklinger af tomatplanter?

Ja, det kan man åbenbart godt! Det var jeg ikke klar over…

Da jeg så hvor langt fremme en tomatplante, der kommer fra en stikling er i det tidlige forår, kontra en plante der kommer fra et frø, så blev jeg overbevist om at det måtte prøves af – tænk hvis man kunne få tidlige tomater næste år!

Derfor står der nu et lille vinglas fyldt med tomatstiklinger på mit køkkenbord. I morgen skal de plantes i små potter, der skal tilbringe vinteren i mit kældervindue, og så må vi se, om det lykkedes at holde liv i dem, så vi kan have store fyldige tomatplanter allerede i maj måned 🙂

Køkkenhavens forvandling

Køkkenhaven som den står i dag.

Tankerne om næste sæson i køkkenhaven, er så småt begyndt at melde sig, og det har fået mig til at se tilbage på vores første sommer med køkkenhave – det er altså ret vild, hvordan det er gået – se bare før og efter billederne 🙂

Det allerførste vi plantede i den nye køkkenhave var dette lille rabarberskud, som jeg havde nappet fra den store “fejlplacerede” rabarber vi har stående midt i blomsterbedet.
Køkkenhaven som den så ud i starten af juni, hvor haven struttede af sommerafgrøder som kartofler, pluksalat, jordbær og spinat.

Vi har været så glade for bare at kunne gå ned i haven og hente frisk frugt og grønt, at vi har besluttet at udvide køkkenhaven til næste år – mest fordi jeg har måtte sande, at afgrøderne har brug for mere plads, men også fordi det åbner jo for alvor op for muligheden for at prøve nye afgrøder 🙂

Window gardening

Er du vimmer, der findes mange hits om Window Gardening på Google! Det er jeg glad for, for jeg er begyndt at overveje, om det kunne være en mulighed for at forlænge sæsonen for fx. krydderier her i huset.

Der kommer aldrig til at hænge plastikflasker i mit vindue, og der kommer heller ikke til at stå et elektrisk vandingssystem under vinduesbænken, men det burde ikke udelukke muligheden for at holde liv i lidt grønt i vinterhalvåret.

Det er ikke just et område, hvor jeg tidligere har haft særlig megen succes, men det skal jo ikke afholde mig fra at prøve igen, vel? ;0)

Nu gælder det så om, at få lidt mere viden om området, og finde ud af, hvad der egner sig til Window gardening, så jeg kan nå at redde lidt grønt fra køkkenhaven, inden vi når for langt ind i efteråret.

Så blev der alligevel lidt til fryseren

Vores brombærbusk giver allerede i år en rigtig pæn mængde bær.

Jeg er fascineret af den måde man kan styre naturen på… og så bare slet ikke alligevel ;0) Det jeg mener er, at man kan så, passe og pleje en plante, men der er ingen garanti for, om der kommer noget ud af alle anstrengelserne.

Ind imellem går det galt, og så er man næsten klar til at opgive (det er vores blåbærbuske et godt eksempel på… men vi bevarer håbet om, at de kommer igen næste år), og andre gange kommer man hjem efter en weekendtur, og finder køkke haven i fuld flor.

I sidste uge skrev jeg, at der nok ikke blev bær til fryseren allerede i år (og den kommentar fortæller nok rigtig meget om, hvor ny jeg er i køkkenhaven), men nu begynder brombær og hindbær for alvor at titte frem dernede, og jeg kan komme en lille håndfuld bær i fryseren hver anden dag… Det lover godt for min morgensmoothies til vinter, og det lover endnu bedre for næste sæson, når planterne skyder nye skud, så der kommer endnu flere bærbuske o haven :0)

Ikke plante for tæt, vel!

En ting jeg har måtte lære på den hårde måde er, at man ikke skal plante for tæt. Det har jeg desværre været slem til, fordi jeg så nødig vil lade noget gå til spilde, og sæt nu at nogle af de små planter dør :0/

Desværre har jeg måtte sande, at der er en grund til at der skal være plads nok. Planterne har dårlige ods, når de står for tæt. De bliver ranglede og vælter ind over hinanden – og de er ikke nemme at flytte, når først de står i fuld flor.

For nylig plantede jeg sene afgrøder som ruccola og bladbeder i køkkenhaven, og denne gang har jeg lovet mig selv, at overholde den anbefalede afstand i mellem planterne ved at tynde ud i rækkerne, selv om det gøre lidt ondt…

Men der har hjulpet lidt, efter jeg fandt ud af, at man faktisk godt kan bruge mange af de små spirer i salater, så føles det ikke helt så nytteløst, at tynde ud i rækkerne og hive de spæde grønne blade op af jorden for at skabe luft i rækkerne ;0)

Køkkenhavens glæder

Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men det er altså virkelig fedt, at kunne høste frugt og grønt i køkkenhaven :0)

Det er lykkedes ret godt, at vælge afgrøder, der ikke kræver en masse pleje og opmærksomhed. Eksempelvis kan vi høste hindbær og brombær fra buske, som vi ikke har rørt siden vi plantede dem, og blommetræet passer også stort set sig selv (dog skal det beskæres lidt i år).

Der bliver nok desværre ikke mange bær til fryseren i år, da det er første år for alle bærbuskene. Men vores brombærbusk købte vi på tilbud i et plantecenter til kr 29,-, og den har allerede tjent sig selv igen, når man tænker på, at en lille bakke med brombær koster kr 26,- i butikkerne – det lille faktum gør det bestemt ikke mindre sjovt, at høste bær i haven.

…og så håber vi, at der bliver bær nok til næste år, så vi både kan fylde maverne og fryseren :0)

Jordbærstiklinger

Hvor mange jordbærplanter skal der til, før man kan kalde sig jordbæravler? ;O)

Ih, hvor jeg elsker jordbærplanten. Det er virkelig en taknemmelig plante at arbejde med. En sød lille grøn plante, der sætter de skønneste røde bær og masser at stiklinger, så man kan få endnu flere skønne bær næste år.

I morsdagsgave fik jeg 10 jordbær planter. Der var 4 forskellige sorter, så vi kunne finde ud af, hvilken sort vi bedst kunne lide – og hvilken sort der trives bedst i vores have.

Nu har vi smagt på dem, og udvalgt vores favorit. Så jeg er gået i gang med at hapse stiklinger, så vi kan få flere rækker med de søde skønne bær.

Jeg har taget de stiklinger, der allerede har sat rødder, og har flyttet dem til det nye bed. De stiklinger, der ikke har sat rod endnu, bliver sat oven på noget løst jord i en urtepotte, med en sten hen over “navlestrengen”, så det lille skud ikke bliver blæst ned af potten. Når det lille skud har sat rødder, klipper jeg “navlestrengen”, og planter det over i det nye bed.

Indtil videre har jeg plantet 11 små stiklinger, og jeg forventer at kunne nå op på det dobbelte i løbet af sensommeren. De “gamle” planter bliver stående, så skulle vi blive glade for endnu en sort næste sommer, så er der jo altid mulighed for at lave samme nummer med den – for man kan jo ikke få for mange jordbær vel? ;O)