Category: Køkkenhaven

Chokoladetomater

Jeg besluttede mig sidste år for, at der skulle en ny sort tomater ind i mit liv her til sommer. Vi har haft den samme sort i to år nu, for forrige sommer høstede jeg frø, fra vores tomatplanter, og det var kun dem, vi havde i køkkenhaven sidste år.

Det er en god sort (jeg kender desværre ikke navnet, for det var bare en af de billige små potter, man købe i ethvert supermarked), der giver en ok høst, og som klarer sig godt på friland, så dem skal også med i køkkenhaven igen i år… men denne gang skal den altså suppleres af endnu en sort.

Valget faldt på “chokolade cherry”. Bare navnet alene er jo grund nok til at prøvede af, ik? Den glæder jeg mig til at smage, og jeg kan næste ikke vente med at begynde forspirringen… men det er jo heldigvis lige om lidt, at vi kan gå igang 😊😊

Vinterkøkkenhaven

En af grundene til at jeg gerne ville forlænge sæsonen i køkkenhaven var på grund af grønkålen. Der er noget majestætisk over de lange ranke stængler, der står med den smukkeste grønne farve, når resten af haven er brun og trist.

Men ikke nok med at den står flot, man kan skisme også høste af den i vintermånederne, og bruge den i køkkenet – det er da lidt fascinerende, ik?

…og så er den let at dyrke!

Vi bruger den gerne i salater (hvor den passer godt sammen med den fede julemad), og til Grønkålschips, så den har helt bestemt fortjent en fast plads i vores køkkenhave fremover :0)

Havedrømme bliver til virkelighed

I dag nåede jeg lige præcis at plante de pæretræer, der skal indramme haven (forhåbentlig på smukkeste vis i espalier) med tiden. Vi har valgt, at vi selv vil prøve at forme træerne, så det bliver et sjov og spændende projekt – uden garanti for at det ender godt ;0)

Det er fantastisk, at vi på vores egen lille matrikel gøre en lille grøn forskel ved at kan sørge plantet flere træer – og så oven i købet høste frugter frem dem mange år frem i tiden.

Jeg elsker, at havelivet ikke længere kun høre foråret og sommermånederne. Det ender med, at jeg kun har december til at dyrke lidt armchairgardening, for jeg har plane om en tidlig start på havelivet i det nye år ;0)

Den gik ikke…

Det er ikke altid, at mine projekter har en happy ending. Eksempelvis gik mit projekt med tomatstiklinger helt og aldeles i vasken :0(

Jeg havde fundet de fineste stiklinger og passet og plejet dem, men de synede bare lige så stille hen. Om de fik for lidt lys eller for meget vand eller kulde er mig lidt af en gåde.

Det er drøn ærgerlig, men der er ikke andet at gøre end at glæde sig over, at jeg for en sikkerheds skyld tog nogle tomatfrø, så der er da trods alt håb for næste års tomathøst…

…og så må jeg have fat i nogle kloge hoveder i løbet af vinteren, så jeg kan lære, hvordan man holder liv i tomatstiklinger ;0)

Grow your city

I efterårsferien var vi en tur forbi havnen i Fredericia. Min bedre halvdel havde nemlig set, at Kanalbyen havde taget initieativ til folk i byen kunne dyrke frugt og grønt i fællesskab. Det ville jeg rigtig gerne se, og nu var vi alligevel i byen, så…

Et kålhovede som jeg bliver virkelig glad, når man står der midt i mellem et væld af pallerammer fyldte med krydderurter, tomatplanter og porrer. Nuvel, det var absolut sidst på sæsonen, og ukrudtet havde også fået overtaget i flere af kasserne, men man kunne godt fornemme stemningen af liv og fælleskab – der har helt sikkert været hyggelig derude i sommers.

Ikke det kønneste foto, men det var det, der gav det bedste indtryk af alle haverne (og jeg fik vist hun halvdelen af kassjerne med på dette foto).

Det er en genial måde, at udnytte lidt asfalt og et par pallerammer til at skabe fællesskab, vidensdeling, føde og små grønne pletter lige der midt i byen.

Der er desværre tale om et midlertidig projekt, men jeg håber at plantekasserne få lov til at stå der mange år ud i fremtiden… og at initiativet smitter til flerebyer :0)

Man skal holde hvad man lover

På en solskinsdag i sommerferien var jeg ude at gå en tur med min ældste søn. Vi var i sommerhus, og turen gik derfor ad landeveje og små stier langs marker og skov.

Vi ledte efter hyldebærbuske på vores vej, for junior ville så gerne lave saft af hyldeblomster. Vi fandt ingen hyld, men det gjorde ikke noget, for lige der på den lille landevej midt imellem marker med korn, majs og raps, aftalte vi, at vi da bare kunne så vores egen hyld i vores have til efteråret.

Så blev det efterår, og vi lagde vejen forbi vores lokale plantecenter, for at finde en hyld. Der opdagede vi til vores overraskelse, at de også finde i røde farver, og valget faldt derfor på denne smukke røde hyld.

Som lovet blev der altså plantet en hyld i vores have inden efterårsferien, og nu må vi så væbne os med tålmodighed, for der kan godt gå et par år før der kommer bær på den :0/

Drømmen om et æbletræ

Vi kunne selvfølgelig blot tage til det nærmeste plantecenter og købe et fint lille træ, som vi kunne tage hjem og plante straks, meeen det er altså meget sjovere at prøve at lavet et selv ;0)

Vi har verdens bedste æbletræ i haven, men det er gammelt, og vi er blevet lidt nervøse for, om det en dag skulle være slut med at hente de søde lækre æbler lige uden for døren – det ville virkelig være surt.

Jeg har derfor besluttet at gøre et forsøg på at lave et nyt lille æbletræ ud af kerner fra æbler fra træet. Det var de allersidste æbler fra årets høst, som jeg nåede at redde, og jeg har taget kerner fra 3 forskellige æbler. De er nu plantet i en lille potte, og står beskyttet på terrassen, så de kan få den 2 måneder lange kuldeperiode, der er nødvendig for at få kernerne til at spire.

Alt kan gå galt! Der kan gå mus i potten, kernerne vil æske ikke spire, og selv om der skulle komme et lille æbletræ ud af mine anstrengelser, så er der ingen garanti for at æblerne er lige så gode som på “modertræet”… men et eller andet sted, er det jo det der gør hele processen i sjov ;0)

Er det ondt at gemme bacon i rosenkålen?

Fornylig gav jeg kogt/stegt rosenkål en ny chance. Min erfaring er nemlig, at hvis de får lidt for meget, så får de en træls smag, og det er der jo ingen der gider spise…

Men jeg fandt denne opskrift fra Årstiderne på en super lækker og let salat med rosenkål, æble og bacon. Jeg skal hilse og sige, at der blev spist helt op, og alle i huset spiste med.

Det fik mig faktisk til at overveje, om vi skal have rosenkål i haven i næste år ;0)

Indlægget er ikke sponsoreret!

Jeg skal have styr på det der sædskifte!

Jeg går stadig og nusser i køkkenhaven, for der er både hindbær, brombær, rucola og bladbeder dernede. Det er noget helt andet end mine tidligere forsøg på at lave en køkkenhave, hvor jeg på denne tid af året allerede ville have høstet alt, og jeg ville have efterladt et visnet roderi, der hurtigt fjernede enhver lyst til at gå i haven.

I år er jeg allerede i gang med at høste for anden gang, og imens opstår der nye planer for køkkenhaven. Det er ret nemt, det der med at plante nye afgrøder, når første hold er færdige, man skal bare lige husket at det kan være nødvendigt med sædskifte.

For at undgå sygdomme og skadedyr bør der gå mindst 4 år før en grøntsag indenfor samme familie må vokse på samme stykke jord igen. Nedenfor har jeg lavet en liste over de typiske grøntsagsfamilier, vi sår i køkkenhaven. Den kan hjælpe med at holde høsten god og jorden sund.

Græskarfamilien – agurk, græskar og squash

Korsblomstfamilien – broccoli, kinaradise, peberrod, radise, rucola og alle typer kål

Kurveblomstfamilien – artiskok, jordskok, salat

Liljefamilien – asparges, hvidløg, løg, porre, purløg og skalotteløg

Læbeblomstfamilien – basilikum, citronmelisse, mynte og timian

Natskyggefamilien – kartoffel og tomat

Salturtfamilien – bladbeder, rødbeder og spinat

Skærmplantefamilien bladselleri, dild, fennikel, gulerod, knoldselleri, koriander, kørvel, løvstikke, pastinak, og persille

Ærteblomstfamilien – bønner, hestebønner og ærter

Rosmarin til vinterbrug

Det ville naturligvis være oplagt at tørre et par kviste med rosmarin til vinterbrug, men mynten har desværre fået overtaget i mit krydderurtebed, så min rosmarin er blevet lidt sølle.

Det skal dog ikke forhindre mig i at gøre et forsøg på at være selvforsynende med rosmarin hele vinteren… OG forhåbentlig også til næste forår, når krydderurte bedet skal laves påny :0)

Jeg har derfor lavet et par stiklinge, efter samme fremgangsmåde, som da jeg lavede stiklinger af lavendel. Stillingerne har jeg plantet i en lille potte. Lige nu står de i kælderen sammen med min tomatstiklinger, imens jeg afventer om de begynder at gro. Gør de det, kommer en af dem over i en pæn potte, og få en fornem plads i vindueskarmen. Det bliver dermed mit første bud på Windowgardening :0)