Category: Jul

Et hjerte af genbrug

Når jeg er på genbrugsjagt, falder jeg ind i mellem over de flotteste retro duge, men ofte har de gamle pletter, som gør dem umuligt at bruge som dug igen, og det er virkelig synd og skam, synes jeg.

Men selv om de ikke kan bruges til deres oprindelige formål, betyder det jo ikke, at de slet ikke kan bruges igen. Disse hjerter er for eksempel lavet af to gamle retro dækkeservietter med pletter, men også med et perfekt mønster til de skønneste retro julehjerter❤️

Hjerterne er lavet 100% af genbrug. Stoffet kommer som nævnt fra retro dækkeservietter købt i en genbrugsbutik. Båndet er gavebånd fra en julegave, og fyldet kommer fra en gammel fladmast pude, der ellers stod til at blive smidt ud – og tråde fandt jeg i min sykasse♻️ Det er da genbrug, nær det er bedst?

Er du til kreativ genbrug, så se også den stofpose, jeg syede af en gammel dug for et par år den.

En skøn og frisk rødkålssalat til julebordet

Når man er vant til at spise relativt sundt, så kan en traditionel julemiddag være en udfordring for maven. Et godt trick til at give maven en roligere juleaften er, at lave en rigtig lækker frisk rødkålssalat.

Denne salat er lavet af:

3-4 Clementiner

1 lille Rødkål

2 håndfulde Bredbladet persille

1 håndfuld Mandler

1/2-1 dl Appelsinjuice

Den er hurtig og let at lave. Snit rødkålen fint, put den i en skål og hæld appelsinjuicen over. Lad kålen stå i skålen og trække et par timer og vend den af og til. Rist mandlerne let på en pande, og pluk bladene af persillestænglerne. Clementinere skrælles og bådene skæres halvt over. Bland alle ingredienserne i skålen med kålen og lad salaten trække yderligere 20 minutter.

Velbekomme 🙂

En strikket adventskrans – kan man det?

For cirka 8 år siden, da jeg strikkede denne adventskrans, ville jeg ikke have troet, at den stadig skulle være familiens adventskrans her så mange år senere – men det er den!

Jeg er blevet rigtig glad for den, måske fordi den redder mig gang på gang, når det kommer bag på mig, at det allerede er blevet første søndag i advent – hvilket jo egentlig også gør den bæredygtig ;0) Men også fordi jeg godt kan lide det enkle udtryk, de hyggelig minder fra da jeg lavede den, og fordi man ikke kan købe en magen til i en butik.

Kransen består af en halmkrans, der er beklædt med uldgarn strikket med en bred snoning. Den strikkede del består blot af en lang rektangel, i samme længde som kransen omkreds og samme bredde, som kransen tykkelse.

Når rektanglet er færdig strikket, sys enderne sammen. Herefter monteres den på halmkransen ved at sy den sammen på indersiden af halmkransen, så den danner et betræk på halmkransen. Herefter er den klat til lyseholder, stearinlys og advent :0)

Nu hænger julesokken klar

Der gik totalt nissemor i den i år, for jeg kunne ikke lade være med at lave en pakkekalender til herrerne i huset, men det er dog lidt af en udfordring, når man ikke vil gå på kompromis med, at den skal være fornuftig og bæredygtig – men den skal heller ikke sprænge årets julegavebudget.

Løsningen er blevet en god blanding af lidt sødt, geniale genbrugsfund og ting, som de alligevel mangler, og som dermed skulle købes under alle omstændigheder… mere skal jeg ikke afsløre, for sæt de læser med ;0)

Gavepapiret er totalt sløjfet, og i stedet får de deres gaver i en julesok, der kan genbruges igen og igen og igen….

Bevar juleglæden

Hvordan bevarer man juleglæden?

Jeg har så absolut min juleglæde i behold, og jeg passer rigtig godt på den, for uden den ville jeg slet ikke være mig. Jeg har altid elsket julen, fordi den, for mig, handler om at hygge og at glæde andre.

Jeg tror, at det bedste man kan gøre er at sænke forventningerne og starte julerierne i god tid.

Når man for eksempel køber gaverne i november, kan de være en del af julepynten hele december, og så kan man bruge weekenderne i december på at drikke varm kakao på en cafe, imens alle andre farer forbi udenfor for at stå i lange køer i butikkerne.

Og er du en af dem, der har alen lange lister over ting I plejer at gøre i julen, så sæt dig lige ned 2 minutter, og spørg dig selv (og resten af familien), om alle tingene stadig bidrager til julehyggen, eller om det er på tide at skære et par punkter af listen til fordel for julefreden.

Med ønsket om at julefreden må sænke sig, også hos jer – i god tid ;0)

Flot bæredygtig gaveindpakning

Da jeg bestemte mig for at gå over til bæredygtig gaveindpakning, var jeg lidt bekymret for, om jeg stadig ville kunne lave en flot indpakning. Jeg bruger nemlig gaverne som pyt i december måned, så de må gerne være en fryd for øjet. Men jeg nægtede at bruge en masse gavepapir, der ikke kan genanvendes til nyt papir, til at pakke vores gaver ind – og så må man jo lære at sno sig ;0)

På fotoet ovenfor ses et lille udvalg i gaver, der alle er pakket miljøvenligt ind. Den ene er pakket ind i en stofble, to af dem er pakket ind i et viskestykke, og de sidste to er pakket ind med genbrugspapir. Det traditionelle gavebånd er heller ikke genanvendelige, og skal afleveres i småtbrændbart på genbrugspladsen, så jeg bruger garnrester og gavebånd af stof til sløjfer, forde kan genbruges utallige gange. Jeg undgår også så vidt muligt tape (kan alligevel aldrig finde den ;0), for så river det ikke papiret i stykker, når gaven pakkes op.

Jeg synes, at pakkerne er blevet rigtig fine, og glæder mig over at alt indpakningen kan genbruges igen og igen – og så håber jeg så inderligt at trenden vil sprede sig…

En bæredygtig jul – Ja tak!

Sidste år fik vi for alvor skruet op for den bæredygtige jul hjemme hos os. Det tog lidt tilvænning, som det jo altid gør, når man skal ændre vaner, og der er stadig flere steder vi kan tage fat, men vi er på rette spor.

På min top 5 over lette tips til en bæredygtig jul er:

Bæredygtig julegaveindpakning

Udendørsbelysning er smuk – men spar på strømmen

Husk at tage stofpose med, når du skal ud og købe eller bytte julegaver

Naturlig julepynt

Bæredygtige adventsgaver

Har du flere forslag til en bæredygtig jul? :0)

Bæredygtigt julepynt – Genbrug

Ja, jeg ved godt at det er lige tidligt nok, men genbrugsbutikkerne har allerede haft julepynten på hylderne i et par uger, og derfor er det lige præcis (og allerede nu) tid til at gå på skattejagt. For gammeldags julepynt har altså bare mere charme og er lavet af en anden kvalitet, end det man kan købe i hobetal i butikkerne i dag.

Der findes noget for enhver smag i genbrugsbutikkerne. For nylig var jeg så heldig at finde engle håndlavet i glas, og stjerner bundet ind i uld. De er måske ikke så gamle, men de smukke og naturlige materialer går aldrig af mode – i hvert fald ikke hjemme hos mig ;0)

Jeg elsker for eksempel de gamle blå juleplatter, for farven passer perfekt til Hvidt, grangrønt og kogler – og så fortæller hver en platte sin helt egen lille julehistorie, hvilket kan krydre fantasien under en lang julefrokost (specielt for de yngste gæster ved bordet).

Glædelig jul

Så blev det den 24. december. Vi har lavet konfekt, bagt (prøvesmagt… mums) og pakket de sidste gaver ind, og om lidt kommer der gæster for at julehygge sammen med os.

Jeg glæder mig mindst lige så meget som børnene, men hvor de nok mest glæder sig til gaverne, glæder jeg mig mere over at julen betyder tid sammen med dem jeg holder af…. tid til spil, gåture, hyggesnak og ekstra lange kaffepauser, og dagene skal nydes i fulde drag.

Husk nu at gemme så meget gaveindpakning som muligt, så det kan genbruges til næste år 🙂

Jeg håber, at du også må få en dejlig jul fyldt med glæde og latter.

Glædelig jul


Tid til julehygge

Juleferien er allerede i fuld gang, og der skal hygges for alle pengene. Faktisk har jeg så mange punkter på min “Det kan vi lave i Juleferien”-listen, at vi næppe når det hele, men det gør heller ikke noget. Vi skal nemlig gøre lige det vi har lyst, når vi har lyst til det, og så siger vi “pyt” med resten 🙂

På min liste står der:

Lave konfekt

Se alle de gode julefilm

Gå ture i naturen

Lave hjemmelavet julepynt

Lave gløg

Spille sammen

Læse bøger

Besøge venner og familie, og ønske dem god jul

Derudover håber jeg også at få tid til at strikke en halsedisse og at bruge lidt til på Pinterest, hvor jeg måske kan finde inspiretion til flere hyggelige ting 🙂

Hvad vil du gerne nå i juleferien?