Category: Gode råd til sund kost

Jeg kan ikke venter…

Jeg savner i den grad, at kunne gå ud på terrassen eller i køkkenhaven og hente urter og grønt, så jeg forsøger at hjælpe foråret lidt på vej med et minidrivhus.

Det er nok de færreste, der ville have valgt at hjælpe skvalderkål på vej (lidt selverkendelse skal man jo have🤣), men skvalderkål er fyldt med c-vitamin, jern, magnesium og kalcium, og kan bruges både i smoothies, salater og bagværk… så hvorfor ikke sætte lidt fut i den?😉

Det lille minidrivhus er i øvrigt blot lavet af en glasklokke, der normalt bruges til kage og ostefade. De fås ofte i genbrugsbutikkerne til små priser, hvis der er et lille skår i dem – og det er de små spirer i køkkenhaven jo heldigvis ligeglade med😄

Brug din rester – æbler

Hvornår har du sidst puttet æbler i din mad?

Ja, du har sikkert brugt æbler i nogle af dine salater, men har du prøvet at tilsætte lidt æble i skiver til dine wokretter? Eller brugt dem som tilbehør til mere traditioneller retter som medisterpølse eller en steg?

Æblerne er fantastiske i varme retter, hvor den friske smag giver en god kontrast til det lidt mere tunge, men dejlige traditionelle danske køkken. Prøv f.eks. denne rosenkålssalat med æbler (den kan omvende enhver forbi for rosenkål😉)

Vi gør det meget ofte, for det er en super god måde, at få brugt de sidste triste æbler i frugtskålen, i stedet for at smide dem ud 😉

Hyben til min morgensmoothie

Min morgensmoothie indeholder hyben, ingefær, banan, blandede bær, plantemælk, hørfrøolie, chiafrø, kanel og lakridspulver – og den kan helt klart anbefales😉

I sommers var første gang jeg sankede hyben, for at have dem i fryseren vinteren over, og jeg var ret spændt på at se, om jeg ville have nok til hele vinteren, for hvor mange hyben bruger man lige på 3 måneder?🤔

Det havde jeg heldigvis, og det betyder at jeg helt sikkert skal ud og sanke hyben igen denne sommer, for hvem kan ikke bruge et ekstra boost af naturlige C-vitaminer i løbet af den lange kolde vinter?

I år vil jeg gerne sanke brændælder til mit vinterforår, meeeen det kommer til at tage lidt tilløb, for jeg kan tydeligt huske, hvordan de brænder🙈

Mere chokolade…

Jeg elsker chokolade og undskylder mig gerne med, at det mørke chokolade har gavnlige egenskaber ;0)

Når man, som jeg, helst går en lang bue uden om mel, så bliver man hurtigt skakmat, når andre får en småkage eller en kage. Derfor har jeg lavet endnu en lille naturlig lækkerbisken, som jeg kan sætter tænderne i, når der skal lidt sødt til.

Igen er det ganske simpelt uden 37 ingredienser, der først skal købes ind. Det er ganske enkelt bare mandler, der er dyppet i mørk smeltet chokolade ligesom fignerne blev det.

Når de er kølet af, knækker jeg dem af i små stykker og opbevarer dem gamle glas.

Hurtigt og nemt… og tæller meget mere som selvforkælelse end et æble, når nu de andre spiser kage ;0)

Sundere slik… Figner i chokolade

Jeg vil gerne tilbage til en lidt sundere linje, end den vi har kørt her i julen, men jeg vil stadig have lov til at nappe lidt sødt indimellem, for livet er for kort til 100% afholdenhed ;0)

Tricket er at have lækkerier fyldt med smag inden for rækkevidde, så et par stykker kan gøre det, og så man ikke fristes af poserne med syntetisk skidt i stedet… og så må man jo i køkkenet og lave lækkerierne selv evt. af rester fra julen ;0)

En af mine favoritter er figner dyppet i smeltet mørk chokolade… Helt uden dikkedarer! Du smelter chokoladen, dypper fignerne og lader dem derefter køle af på bagepapir køleskabet – færdig bum!

Det er hurtigt og nemt, og jeg skal ikke ud og købe 37 ingredienser før jeg kan lave dem… yes, det er lige mad efter mit hovede!

Man kan ikke kalde det sund slik, for sukkerindholdet i fignerne er tårnhøjt, men det er naturlige råvarer, og det er sundere for kroppen. Så er fidusen bare, at begrænse sig til at nappe et par stykker i stedet for en håndfuld… ;0)

Vinterkøkkenhaven

En af grundene til at jeg gerne ville forlænge sæsonen i køkkenhaven var på grund af grønkålen. Der er noget majestætisk over de lange ranke stængler, der står med den smukkeste grønne farve, når resten af haven er brun og trist.

Men ikke nok med at den står flot, man kan skisme også høste af den i vintermånederne, og bruge den i køkkenet – det er da lidt fascinerende, ik?

…og så er den let at dyrke!

Vi bruger den gerne i salater (hvor den passer godt sammen med den fede julemad), og til Grønkålschips, så den har helt bestemt fortjent en fast plads i vores køkkenhave fremover :0)

Hybenhøst

Det er efterhånden mange par siden, jeg sidst har samlet hyben. Dengang lavede jeg marmelade af dem, men vi spiser ikke særlig meget marmelade her i huset, så det virker lidt som spildt arbejde. Men hyben er jo en lille sund c-vitaminbombe, så hvad gør man så?

Ja, så søger man mere information, og finder ud af, at hyben kan fryses og puttes i en smoothie – og at den faktisk mister en del af c-vitaminerne, når man opvarmerne den, så at tørre den eller fryse den, måske endda er bedre end at koge den ud ;0)

…og pludselig har man en god grund til at støvsuge området for hybenbuske, hvor man kan sanke lidt hyben til fryseren. (Jeg er i det hele taget vild med ordet “sanke”, og den gamle hovedregel om, at man må sanke det der kan være i en hat. Det siger alt om, at det at sanke stammer tilbage fra en tid, hvor man gik med hat ;0)

Lykken er salat af egen avl

Sidst på eftermiddagen gik jeg ned i køkkenhaven for at finde lidt til salaten til aftensmaden, og minsandten om ikke det lykkedes mig at samle ingredienser ind til denne smukke og lækre salat.

Det er da for vildt, at man i løbet af 2-3 måneder kan blive selvforsynende med en god blandede salat, ikke sandt?!

Salaten består af tallerkensmækker, skvalderkål, pluksalat, jordbær, og morgenfruer, og så topper jeg den lige med en dressing af olivenolie og honning.

Det bedste er nok, at både skvalderkål, tallerkensmækken, jordbær og morgenfruer bliver hængende i køkkenhaven, og vil være at finde dernede igen til næste forår – helt uden at jeg behøver røre en finger. Det er slet ikke så tosset, vel? ;0)

Broccoliboller

Det er januar, og sunde madvaner og indtaget af vitaminer er unægtelig en del af snakken i frokostpausen. I torsdags fløj der opskrifter på broccoliboller rundt i lokalet. Jeg har længe gerne ville prøve de små grønne herligheder jeg har set på Pinterest af, men der findes så mange opskrifter derude, at det er rart at få en opskrift anbefalet, så der (næsten) er garanti for succes 🙂

Valget faldt på en hopskrift af Michelle Kristensen, og bollerne blev en succes. De var super nemme at bage, og smager rigtig godt…. meeen jeg ku’ nu alligevel godt finde på at pille lidt ved opskriften, og give dem lidt mere smag og lidt flere kalorier (ikke just i Michelles ånd… ups!).

Fortsættelse følger (i mellemtiden kan du jo prøve opskriften af https://www.alt.dk/mad/opskrift/michelle-kristensens-broccolibrod ;0)….

Mandler med lakrids

Jeg er på afvænning fra juleslik og småkager. Det er skørt, at det kan være så svært at vænne sig fra noget, man så hurtig kan vænne sig til, ik? Det er lidt uretfærdigt ;O)

Mit bedst trick til “afvænning” er “erstatning”. Hvis man er vant til at få et stykke chokolade til kaffen, så mangler der for alvor noget, når man skal undvære det igen. Hvis man derimod erstatter det med noget sundere, så går det lettere.

Jeg har derfor bla. erstattet mit juleslik med mandler med lakrids. De har både smag og sund fedt, som gør at man spiser mindre – og så kan de laves på 2 minutter (ih, hvor jeg elsker at hoppe over hvor gærdet er lavest ;O)

Alt du skal bruge er mandler og rålakridspulver. Hæld mandlerne i en skål og drys et par teskefulde rålakridspulver over. Alle mandlerne skal være dækket af et tyndt lag pulver – og bluf, du har en snack, der kan erstatte det usunde slik.