Jeg kom engang til at sige, at “det betaler sig, at trævle sit strikketøj op, og rette sine fejl, for ellers vil man bare gå og irritere sig over det bagefter”, og det har bidt mig i måsen mange gange siden, når jeg har haft lyst til at vende det blinde øje til f.eks. at strække ærmerne lange nok ;O)
Men det er jo sandt! Det betaler sig, at trævle op og give det et nyt forsøg, for man bliver virkelig stolt, når det lykkedes at gøre det rigtigt. Men helt ærligt, så øver jeg mig altså stadig i at elske processen lige så meget som det færdige resultat.. det er jo trods alt guleroden for enden af stangen, ik?
I sommerferien var det lykkedes mig at tage afsted i sommerhus med mit strikketøj, men uden strikkeopskriften – flot, ik! Gode råd var dyre, og det endte med, at jeg måtte finde en ny opskrift og ud og købe nyt garn.
…og dermed gik jeg i gang med at strikke min første trøje med hulmønster. Den blev virkelig fin, men desværre blev den også et par numre for lille og så opdagede jeg en fejl, der ville være svær for mig at ignorere (jeg ved stadig ikke helt, hvad der gik galt der :O/), så jeg kunne ikke engang forære den væk.
Før i tiden ville sådanne et mislykkede stikkeprojekt ende i skraldespanden, men efter et par dages surmuleri, mindede jeg mig selv om alle de opslag og blogindlæg, som jeg har læst, om folk der trævler bluser op og strikker dem om. Det er jo godt garn, og selv om man mister lidt af det, når man trævler op, så er der stadig rigeligt garn til en ny trøje. Så jeg lavede en kop te, og satte mig foran fjernsynet, og gik så i gang med at trævle op… og hvor er jeg bare glad for det nu.
Nu ligger der nemlig en masse skønne gule garnnøgler og venter på, at jeg skal i gang med et nyt strikkeprojekt her i efteråret. Væk er irritationen over det mislykkede strikkeprojekt, det er nemlig erstattet af den kreative proces med at finde en ny spændende opskrift.
