Category: Forspirring

Zero Waste forspiring

Jeg er rigtig blevet grebet af det her med at forspire afgrøderne til køkkenhaven. Det er vild fascinerende, at man kan tage et lille bitte frø, og forvandle det til mad på bordet.

Der findes rigtig meget forspirings-grej derude, og man kunne snildt købe sig fattig i ting, som man absolut ikke kan undvære, men for mig er der gået sport i at gøre det så miljørigtigt som muligt.

Mine forspiringspotter bliver lavet med en potmaker af gamle aviser. Potmakeren fandt jeg i en genbrugsbutik til, jeg tror ikke jeg gav mere end 20 kroner for den, og den fungerer rigtig godt.

Jeg synes, at det er lettest at vande de små potter nedefra, så derfor står de på nogle flotte fade – de står jo i vindueskarmen, så jeg det må gerne se lidt pænt ud, synes jeg. Fadene er også købt i genbrug, og består af et par serveringsfade i rustfri stål med teaktræs håndtag, og et gammelt kagefad i glas.

Det er en rar følelse, at kunne genbruge flotte gamle fade og aviser på denne måde, og hvis du spørger mig, er der meget pænere end grønne og sorte plastbakker.

Nu mangler jeg bare at blive selvforsynende med frø ;0)

Hvis du også gerne vil i gang med at forspire, så er der en rigtig god og nem guide her.

Vil mine tomatfrø mon gro?

Det er blevet tid til at finde ud af om de frø, som jeg høstede fra vores tomatplanter sidste sommer, kan gro og blive til nye flotte tomatplanter.

Jeg havde jo set, hvor let Camilla Plum høstede og tørrede tomatfrø, og måtte da lige finde ud af, om jeg kunne gøre hende kunsten efter.

Så jeg har været i gang med at lave små bæredygtigt potter af avispapir med min pot maker. Ja ja… øvelse gør mester, og jeg er ikke øvet nok til at lave dem ens endnu, men gi’ mig lige et par år, ik ;0)

De små sjove potter er bleve fyldt med jord, og et par enkelte frø. Nu er der så kun tilbage at passe og pleje dem, og vente i spænding på de små grønne spirer… :0)

Jeg har høstet tomatfrø

Det skal jo prøves, så jeg har ofret et par tomater fra min tomatplante i haven. Jeg har godt nok hørt nogle kloge hoveder sige, at det ikke kan lade sig gøre, at få frø fra “Supermarkedtomater” til at gro, men jeg er i tvivl om det også gælder planterne. Det lykkedes vist bedst med gamle nordiske sorter, men man plejer jo også at sige, at en hummelbi ikke er bygget til at flyve, og den flyver jo alligevel, så… ;0)

Det er super nemt at Continue reading “Jeg har høstet tomatfrø”

Hvad er en Pot Maker?

Jeg har fundet en lille trædims! Den lille trædims har stået på min ønskeseddel, siden jeg så Camilla Plum bruge en magen til i hendes haveprogram. Det var så også første gang jeg så en, og ellers ville jeg ikke ane, hvad den skulle bruges til ;0)) Jeg var så heldig at finde den, i en af mine yndlings genbrugsbutikker, og kunne derfor købe vidunderet for sølle 25,- kr.

Den lille dimser er en Pot Maker, og den bruges til at Continue reading “Hvad er en Pot Maker?”