Category: Forspirring

Skal man nippe ærteblomster?

I år har jeg form første gang plantet ærteblomster i min have, så jeg kan finde ud af, what all the fuzz i about😉

Alle siger nemlig, at ærteblomster er noget af det skønneste, man kan have i sin have, så det må selvfølgelig afprøves.

Men man har brug for nogle små gode fif, hvis man vil have det bedste ud af sine ærteblomsterfrø. Man skal b.la. sætte i blød og nippe.. og hvordan gøre man nu lige det?

Man starter med at lægge frøene i blød i lunken vand natten over, til der kommer en lille “revne” i dem, og de svulmer op… den process er til at arbejde med. Men de skal også nippes, og hvordan gør man lige det, uden at skade planten?

Det kan du se i denne video fra Haveselskabet, der kort og godt fortæller, hvordan du bærer dig ad med at dyrke ærteblomster (ih, hvor er jeg taknemmelig for denne video😉)

Nu håber jeg så, at jeg senere på sommeren kan fremvise skønne fotos af de flotteste ærteblomster🤞🏼

Ærterne er blevet sat udenfor døren

Jeg er begyndt at tage det der med at vænne forspirings planter til udelivet alvorligt… altså det med at sætte dem udenfor i dagtimerne og ind igen om aften i to – tre dage inde de plantes ud.

Det virker måske lidt omstændig, men når nu man har brugt tid og kræfter på, at få de små frø til at spire, så ville det virkelig være træls, hvis de ikke kunne klare mosten, og gik til i løbet af de første par dage ude i det fri.

Jeg tror ikke, at man behøver samme omhu med planter, der skal ud i drivhuset, men den står stadig på min ønskeseddel og ikke i min have, så jeg bruger et par dage på tilvænningen til udelivet. Sætter ærterne udenfor på bænken lige udenfor døren (der er jo ingen grund til at slide skosålerne ved at gå langt væk🤣)… og krydser fingere for en god høst 😉

Windowgardening i maj

Potter på rad og række i vindueskarmen.

Der er i en grad gang i Windowgardening herhjemme for tiden. Vi er så småt ved at løbe tør for ledige vindueskarme, men jeg trøster mig med, at jeg på Instagram kan se, at vi ikke er de eneste😂

Så jeg er glad for at kalenderen nu siger maj, og at det betyder, at det snart vil være varmt nok til, at sætte nogle af planterne ud under beskyttede forhold👍🏼

Det bliver nu lidt rart, at få vindueskarmen tilbage igen😉

Genialt tip til forspiring

Jeg fik det her genialt tip til forspiring af min veninde, og jeg kommer helt sikkert til at bruge det fremover.

Forspiring i en plastikbeholder med låg. I dette tilfælde en flødebolleæske (og det er jo virkelig en god undskyldning for at købe flødeboller, ik😉)

Løsningen er genial, fordi der dannes kondens på indersiden af låget, og det vander jorden, så man ikke behøver selv at gøre det. Det er virkelig genialt, når man selv har en tendens til at overvande🙈

Man skal selvfølgelig holde øje med spirerne, så de kan få luft, når de har brug for det, og af samme grund, lukkede jeg ikke låget tæt til.

Men små ærtespirer er nu plantet om i små potter af papir, så de kan vokse lidt imens vi venter på, at det bliver varmt nok til, at de kan blive plantet ud🌱

En kort en lang…

Der er godt nok stor forskel på spireevne!

De to små æbletræer kommer fra kerner fra det samme kernehus. De er plantet på samme tid og behandlet ens i deres korte levetid… men det skulle man ikke tro, når man ser på dem, vel?

Det “store” træ har jeg netop pottet om i en større potte. Det kommer jeg nok til at gøre et par gange inden efteråret, hvor jeg håber, at den er stor nok til at blive plantet i haven.

Jeg burde nok kassere de små, men det er jeg ikke helt klart til endnu… man ved jo aldrig, om de kommer til at klare det bedst i det lange løb😉

Status fra vindueskarmen

Ligesom sidste år er min vindueskarm fyldt med forspirings projekter, og det er en fantastisk kompensation for at det er for tidligt, at så i direkte i haven ;O)

Meen jeg synes altså, at det var noget mere vellykket sidste år :O/

Tomaterne kommer heldigvis fint, men der sker intet i de “potter”, hvor peberfrugterne er sået, og ud af 7 potter med Lupiner, er der kun 3 der spirer.

Det kan selvfølgelig være mig, der er for utålmodig, og der er jo heller ingen jordisk mulighed for at kende succesraten ved frø, man selv har samlet, så måske er tingenes tilstand bare som det skal være?

Men jeg tror godt, at vi allerede nu kan konkludere, at jeg må have opbevaret frøene fra peberfrugterne forkert (fik dem aldrig pakket væk efter at de var høstet fra frugten, så de lå blot i en skål i vindueskarmen…i solskin…ups!).

Nå, men det fantastiske ved mislykkede forspirrings projekter er, at man bare kan plante nye frø i potterne, og krydse fingere for at man får mere held med dem ;O)

Rigtig god weekend til jer alle derude :O)

Endelig fik jeg gang i forkultiveringen

Ih, hvor har jeg ventet på denne dag, for jeg kunne sætte gang i forkultiveringen. Det var skønt, at få fingrene i jorden igen?

Jeg har plantet frø til to slags tomater, peberfrugter og Lupiner (aner ikke om man forkultiverer dem, men det skal da forsøges?).

Frøene til den ene slags tomater kommer fra sidste års høst af tomater (hvilket i øvrigt er super nemt og sjovt, at lave), og frøene til pederfrugterne kommer fra en peberfrugt købt i et supermarked – jeg har hørt andre have held til at få dem til at spirer, så det måtte jeg selvfølgelig også lige afprøve?.

Om jeg får lige så meget held med min forspirring, som sidste år, det vil tiden vise, men man kan da håbe?

To be continued…

Så er æbletræerne på vej – yeah!

Kan du huske, at jeg plantede kerner fra vores æbletræ tilbage i september, i forsøget på at sikre fremtidens høst af de skønneste æbler?

Det er vist det man kan kalde små skridt, men det er lykkedes at få kernerne til at spire, og det er da det først step – yeah?

Det bliver spændende at se, om jeg kan holde liv i dem, og om der om 3-5 år kommer æbler på dem?

Men i dag fejre vi bare, at de spirer…?

Jeg gør klar til forspiring

Nu kan vi endelig snart komme i gang med de først forberedelser til køkkenhaven ??

Jeg kan næsten ikke vente mere, så i dag fandt jeg Pot Makeren og noget gammelt nodepapir frem, og fik lavet de første små potter til forspirring af tomater i vindueskarmen i stuen.

Det er måske overkill, at bruge gammelt nodepapir, men når nu de skal stå i vindueskarmen i stuen, så gør det vel ikke noget, at de også er pæne at kigge på, vel??

Den gik ikke…

Det er ikke altid, at mine projekter har en happy ending. Eksempelvis gik mit projekt med tomatstiklinger helt og aldeles i vasken :0(

Jeg havde fundet de fineste stiklinger og passet og plejet dem, men de synede bare lige så stille hen. Om de fik for lidt lys eller for meget vand eller kulde er mig lidt af en gåde.

Det er drøn ærgerlig, men der er ikke andet at gøre end at glæde sig over, at jeg for en sikkerheds skyld tog nogle tomatfrø, så der er da trods alt håb for næste års tomathøst…

…og så må jeg have fat i nogle kloge hoveder i løbet af vinteren, så jeg kan lære, hvordan man holder liv i tomatstiklinger ;0)