Category: DIY

Strik, Strik, Strik

Ballonærmer (er faktisk den lette løsning, for man behøver ikke at tage løbende ind ned af ærmet ;O)

Nedlukningerne i det forgangne år har virkelig sat gang i de gamle dyder som surdejsbagning og håndarbejde. Instagram bugner af inspirerende fotos, der give en lyst til at afprøve nye projekter, og det er jeg i den grad fan af, for det vækker min indre Pippi Langstrømpe, og får mig til at tænke “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af“.

College days vest fra Drops Design
(ikke reklame, blot en varm anbefaling :O)

Nogle gang overrasker det mig, hvad jeg slipper godt fra at kaste mig ud i, og det bringer mig frem til dagens budskab – HVIS JEG KAN, SÅ KAN DU OGSÅ!

Har længe drømt om at lave en slids i en striktrøje, og det var faktisk overraskende let!

Så hvis du har en lille spirende lyst til at prøve kræfter med et par strikkepinde, så kast dig bare ud i det!

#Ankerknit

Min bedste råd er:

  1. Slip den gammeldags tanke om at man skal kunne kravle før man kan gå (den tese har adskillige børn jo alligevel modbevist ;O). Jo, start med at strikke en karklud eller to, men så har du altså også styr på ret og vrag, og er klar til at kaste dig direkte ud i det projekt du virkelig brænder for. The sky is the limit – i hvert fald indtil det modsatte er bevist ;O)
  2. Brug Youtube til at lære nye teknikker. Søg på en specifik teknik og tjek videoerne ud – det virker!
  3. Køb rundpinde – de er fantastiske at arbejde med!
  4. Vær omhyggelig! Hvis du laver en fejl, så trævl op og ret den! Det tager lidt ekstra tid, men du vil altid vide, at fejlen er der, og det vil tage en del af glæden ved at bruge den færdige trøje.
Min første trøje med mønsterstrik… som nu er trævlet op igen. Det gik fantastisk med mønstret, men til gengæld gik det helt galt med pasformen, så nu ligger garnnøglerne og venter på en “ommer” ;O)

Om at smage sin egen medicin..

Jeg kom engang til at sige, at “det betaler sig, at trævle sit strikketøj op, og rette sine fejl, for ellers vil man bare gå og irritere sig over det bagefter”, og det har bidt mig i måsen mange gange siden, når jeg har haft lyst til at vende det blinde øje til f.eks. at strække ærmerne lange nok ;O)

Men det er jo sandt! Det betaler sig, at trævle op og give det et nyt forsøg, for man bliver virkelig stolt, når det lykkedes at gøre det rigtigt. Men helt ærligt, så øver jeg mig altså stadig i at elske processen lige så meget som det færdige resultat.. det er jo trods alt guleroden for enden af stangen, ik?

I sommerferien var det lykkedes mig at tage afsted i sommerhus med mit strikketøj, men uden strikkeopskriften – flot, ik! Gode råd var dyre, og det endte med, at jeg måtte finde en ny opskrift og ud og købe nyt garn.

…og dermed gik jeg i gang med at strikke min første trøje med hulmønster. Den blev virkelig fin, men desværre blev den også et par numre for lille og så opdagede jeg en fejl, der ville være svær for mig at ignorere (jeg ved stadig ikke helt, hvad der gik galt der :O/), så jeg kunne ikke engang forære den væk.

Før i tiden ville sådanne et mislykkede stikkeprojekt ende i skraldespanden, men efter et par dages surmuleri, mindede jeg mig selv om alle de opslag og blogindlæg, som jeg har læst, om folk der trævler bluser op og strikker dem om. Det er jo godt garn, og selv om man mister lidt af det, når man trævler op, så er der stadig rigeligt garn til en ny trøje. Så jeg lavede en kop te, og satte mig foran fjernsynet, og gik så i gang med at trævle op… og hvor er jeg bare glad for det nu.

Nu ligger der nemlig en masse skønne gule garnnøgler og venter på, at jeg skal i gang med et nyt strikkeprojekt her i efteråret. Væk er irritationen over det mislykkede strikkeprojekt, det er nemlig erstattet af den kreative proces med at finde en ny spændende opskrift.

Fra yt til nyt

For et års tid siden, så jeg et gammelt malet Spisebord i et boligblok, og jeg har ikke kunne få det ud af hovedet siden.

Og jeg skal hilse og sige, at det er en andeles upraktisk at forelske sig i en tid, man ikke bare kan gå ud og købe… men det er jo selvfølgelig også derfor at det er sjovt😉

Her i sommerferien lykkedes det mig endelig at finde det rette bord. Det blev malet med kalkmaling og gulvlak, og vi er virkelig glade for resultatet.

Den meget svære beslutning om farvevalg😉

…og så er jeg blevet kæmpe fan af kalkmaling, så lur mig, om ikke jeg finder endnu en gammel sag, der kunne få nyt liv med en klat maling 😉

Bordet står nu klar til brug, og har den ekstra fordel, at det giver hele to ekstra siddepladser, hvilket vi virkelig har manglet.

Strikket sommertop

Endelig blev den færdig!

Er det kun mig, der starter strikkeprojekter op, fortryder undervejs, og ændre model, mening og opskrift?🙈

Sådan går det mig desværre ind imellem, og jeg har ikke helt kunne matche dette garn med den rigtige model… indetil jeg besluttede, at det skulle ende med en sommertop med stropper.

Der stod jeg så… halvvejs igennem et strikkeprojekt, uden opskrift.. men med et billede af resultatet inde i mit hovede.

Det måtte briste eller bære, og heldigvis endte det lykkeligt, for resultatet blev denne søde sommer top… strikket helt uden opskrift🙈

Jeg har lovet mig selv aldrig at starte et strikkeprojekt op uden en opskrift igen… (i hvert fald ikke før næste gang😜)

Et hjerte af genbrug

Når jeg er på genbrugsjagt, falder jeg ind i mellem over de flotteste retro duge, men ofte har de gamle pletter, som gør dem umuligt at bruge som dug igen, og det er virkelig synd og skam, synes jeg.

Men selv om de ikke kan bruges til deres oprindelige formål, betyder det jo ikke, at de slet ikke kan bruges igen. Disse hjerter er for eksempel lavet af to gamle retro dækkeservietter med pletter, men også med et perfekt mønster til de skønneste retro julehjerter❤️

Hjerterne er lavet 100% af genbrug. Stoffet kommer som nævnt fra retro dækkeservietter købt i en genbrugsbutik. Båndet er gavebånd fra en julegave, og fyldet kommer fra en gammel fladmast pude, der ellers stod til at blive smidt ud – og tråde fandt jeg i min sykasse♻️ Det er da genbrug, nær det er bedst?

Er du til kreativ genbrug, så se også den stofpose, jeg syede af en gammel dug for et par år den.

Hjemmelavet bodyolie og bodyscrub

I dag var det tid til at lave en genopfyldning af min yndlings bodyolie og bodyscrub. Jeg har efterhånden benyttet mig af de samme to opskrifter i flere år, fordi de er hurtige at lave, har få ingredienser, og fordi de virker! ….og trænger jeg til lidt fornyelse, så tilsætter jeg bare en ny duft?

Olien består blot af mandelolie og en duftolie. Begge dele er lette at få fingere i, da de oftest er at finde i Matas eller helsekostbutikker.

Min bodyscrub er lavet af kaffe, mandelolie og honning. Kaffe og honning er fast at finde i de fleste husholdninger, så det er kun mandelolien du skal ud og købe – og den kan jo som sagt også bruges til bodyolien?

Hudplejeprodukterne laves og opbevares genanvendelige patentglas, så som en ekstra bonus sparer man også på emballagen.

Pssst… og hvem vil ikke blive glad for at få en naturlig bodyscrub eller eller en lækker hjemmelavet bodyolie i værtindegave? ?

Hæklede bomuldsrondeller

Jeg har længe gerne ville hækle nogle bomuldsrondeller til at erstatte vores vatrondeller. Det er ikke fordi, at vi bruger mange vatrondeller, for jeg bruger dem stort set kun til at fjerne neglelak med, så en pakke rondeller holder gerne i et par år her i huset – men det giver nu alligevel mening at udskift dem med rondeller hæklet af genanvendt bomuld, for at gøre det lidt mere bæredygtigt?

Her i weekenden fandt jeg noget genanvendt bomuldsgarn i sort, så nu skulle det være, for jeg tænker at den sorte farve er meget praktisk, når nu det handler om at fjerne neglelak?, og det havde jeg ikke lige på lager – for ellers var det jo oplagt at bruge nogle af sine garnrester til det.

Jeg fandt den perfekte opskrift til nogle rigtig fine rondeller her.

Meningerne på nettet er lidt blandet om brugen af hæklede bomuldsrondeller til at fjerne neglelak med, så jeg er spændt på at se, om det kommer til at fungere i praksis… men jeg tror, at det er fordi at man ikke skal bruge de samme rondeller til både neglelak og makeup?

Jeg vender stærkt tilbage, når jeg har fået nogle erfaringer med brugen af dem…

Strikket kurv til ophæng

Jeg har brugt lidt af vinterferien på at lære, at strikke dominostrik. Resultatet blev denne lille kurv til ophæng strikket i ren uld, som jeg tror, at jeg vil bruge til tøjklemmer eller hårelastikker på badeværelset.

Kurven er strikket i ret i ren uld på pind 5. Slå 80 masker op, og luk af med dominostrik på hver anden pind, til der ikke er flere masker tilbage, og hækel en hank eller lav en læderhank til den.

Dominostrik kan også bruges til at strikke tæpper, tørklæder eller gammeldags grydelapper med, så det er sjov teknik at kunne ?

Strikkede grydelapper

For nylig, under et besøg hos en veninde, fandt jeg de sødeste grydelapper i hendes køkken, og da vores grydelapper trænger til at blive udskiftet, måtte jeg have gang i strikkepindene, så vi også kunne få et fint par grydelapper til køkkenet.

Jeg fik heldigvis lov til at tage et foto af dem, så jeg selv kunne genskabe mønstret??

Jeg har strikket dem med dobbelt garn. Det var første gang, at jeg prøvede at strikke med to tråde, og det var faktisk overraskende let?

Opskriften er heldigvis også ret let, for ribben består af retstrik, og midten strikkes blot 2 ret over 2 vrang…og så er de strikket færdig på nul komma fem?

Det er rart med små overskuelige projekter, når man skal lære nye tricks. Det brugte jeg også, da jeg skulle lære at strikke hulmønstre.

Jeg gør klar til forspiring

Nu kan vi endelig snart komme i gang med de først forberedelser til køkkenhaven ??

Jeg kan næsten ikke vente mere, så i dag fandt jeg Pot Makeren og noget gammelt nodepapir frem, og fik lavet de første små potter til forspirring af tomater i vindueskarmen i stuen.

Det er måske overkill, at bruge gammelt nodepapir, men når nu de skal stå i vindueskarmen i stuen, så gør det vel ikke noget, at de også er pæne at kigge på, vel??