Brun sæbe – min nye bedste ven

I vores nye (gamle) hus har vi et charmerende gammelt badeværelse, som vi gerne vil beholde så meget af, som muligt (omend det grønne toilet og den matchende grønne håndvask lever på lånt tid ;O)). Desværre var der en del malingrester på fliserne efter et gammelt tørrestativ på væggen, som måtte lade livet efter at vi overtog huset, og jeg var meget spændt på, om jeg ville kunne fjerne det. Heldigvis hørte jeg et tip om, at man kunne bruge brunsæbe til at løsne gammel malingen med, så det måtte afprøves…

 

Jeg var meget omhyggelig med kun at smøre den brune klistrede sæbe på malingsresterne, og ikke på fliserne, for de skulle jo helst ikke blive skadet i processen. Herefter dækkede jeg sæben med husholdningsfilm (Jeg stod klar med malertape til at hæfte filmen med, men det var slet ikke nødvendigt, for filmen klæb til sæben og lukkede selv af). Sæben fik lov til at arbejde i en times tid, og herefter kunne jeg nemt fjerne alle rester af maling med en svamp og lidt vand – jeg var lykkelig!

 

Det er lidt tankevækkende, hvor mange forskellige rengøringsprodukter man kan finde på hylderne i supermarked (som man kan købe sig fattig i, og som med sikkerhed ikke er sund – hverken for os eller naturen), når man kan komme virkelig langt med eddike og brunsæbe, når der skal fjernes genstridig gammelt snavs i husholdningen, ik?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Brun sæbe – min nye bedste ven

  1. Det er da et helt fantastisk råd! Har selv et gammelt hus med gammel maling på nogle af fliserne. Tak for tip! 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *